Forsiden



Nyheder



Nyttig info om biavl



Lidt om D.B.L.



Forretningsudvalget



Regionsrepræsentanter



Repræsentantskabsmøde



Medlemsbladet



Bliv medlem her



Lokalforeninger



Annoncører



Formanden skriver



Etiketbestilling



Egenkontrol



Lovstof



Honningmarked



Vokslys



Webmaster


Formanden skriver

"Formanden har ordet", blad nr. 6, 2010

Det er surt, når det regner om dagen og holder tørt om natten. Det havde været bedre omvendt - Nå, men vi kan ikke altid få det, som vi vil have det, men der er kommet nogle kedelige meddelelser fra:
Per Kryger, Roy Mathew Francis, Steen Lykke Nielsen, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Forskningscenter Flakkebjerg, DJF, Aarhus Universitet

Bl.a. Israelsk akutparalysevirus

Advarsel:
Den Lille Stadebille er fundet på Hawaii/USA. Så nu er det slut med import derfra.
Per Kryger: Hvis nogen har modtaget bier fra Hawaii inden for de sidste 3 mdr., bedes de melde sig så et kontrolbesøg kan fortages. Men det er ikke i den mest travle tid en EU-borger i Danmark vil købe bidronninger af en "tredjelandsborger".

Hvad gør køber?
1) Bestiller dronningerne
2) Fortæller den lokale Fødevareregion, at der er dronninger på vej - senest 1 dag i forvejen.

Dokumentation:
a) Importlandet er på EU's "positivliste"
b) Sundhedscertifikat i henhold til 2003/ 881/EF.
c) Traces

SÆRLIGE KRAV:
a) Bidronningerne overflyttes til nye bure på det endelige bestemmelsessted
b) Følgebierne og bure indsendes til DJF til kontrol. (Hvad hvis man ikke har tillid til, at eksportlandets sundhedscertifikat er korrekt. Hvad siger WTO-aftalen?).

Til Fællesmøde på Flakkebjerg onsdag d. 19. maj udtalte Per Kryger, det er ikke altid af det gode med al den import. Der var bier fra Polen, der var meget hidsige - vi gik i behørig afstand fra dem.

Fællesmødet blev rost af alle, der var tilmeldt 52. Referat kommer. Der deltog Hedeboegnens Biavlerforening, Sydsjællands B.F., Midtsjællands B.F., Møens-Langebæk B.F., Biavlerforeningen i Slagelse.

Arrangør Arne Egelunn Nielsen
Tak for et vellykket møde

Se vor hjemmeside: www.biavl-dbl.dk under LOV tekst.

Nå, men uge 20 tegnede da godt, der blev hentet en del honning - i alt fald på Sjælland.

"Siden sidst", blad nr. 6, 2010

Af Jørgen Jørgensen

Bierne har det ikke godt. Det er for koldt og der er for lidt nektar at hente. Derfor er forårsudviklingen ikke gået som den skal. Heldigvis er afgrøderne også 14 dage efter hvad der efterhånden er normalt. Ellers så det træls ud, mere end det allerede gør. Normalt har vi en trækpause omkring grundlovsdag. Hvis den kommer så tidligt i år bliver der ikke meget honning at høste. Kig til bifamilierne, nogle familier kan sagtens sulte i et så koldt forår.
DBL har holdt landsmøde på Djursland. Et godt møde forlyder det, se referat andetsteds i bladet.

På landsmødet blev der udnævnt endnu et æresmedlem, Tage Kristensen, Liltved.
Tage har været med i stort set alt hvad der har været værd at være med i når det drejer sig om biavl. Udnævnelsen høstede stående applaus. Bedre kan det ikke blive. Se artiklen senere i bladet.

I aprilnummeret fortalte vi om vores ansøgning om EU-midler sammen med SDE. Vi har nu fået at vide, at vores ansøgning er imødekommet. Vi er tildelt 386.000 kr til et forsøg med opformering af bifamilier. Forsøget løber over tre år. Se artikel om forsøget.

Endelig har vi i samarbejde med SDE holdt møde hos Christian Petersen, Strandelhjørn, lørdag d. 15. maj. Et velbesøgt møde, trods vejret. Også det er der en artikel om.

Endelig fortsætter vi artikelserien om erhvervsbiavlere med noget på hjerte. Denne gang er det en ung svensk biavler, der omtales.

Artiklerne og billederne er lavet af Roar Ree Kirkevold, der venligst har stillet dem til rådighed for os.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 3-4, 2010

Repræsentantskabet holdt møde lørdag 13. marts 2010

Sidste år var det strategiplan for biavl i Danmark 2003-2013. Den afgående minister sagde en hel masse - men papiret blev i skuffen.

Der mangler penge til voldgiftsmænd, derfor er Per Kryger's kontordame blevet fyret.

Og labyrinten pr. 1. august 2010. Det skal nok fedt hjælpe - bla. er biavlen udsat for illoyal konkurrence fra produkter, der importeres fra tredjelande til Fællesskabet. Der henvises til, at honning kan importeres fra forskellige dele af verden, men at bestøvning kun kan sikres af bierne i et tilstrækkelig antal her i landet.

Men inde på Borgen reagerer de først, når det er for sent. Se nu fiskene - jeg kan ikke gå ud og fange en ål, for der er for lidt af dem - men deltidsfiskeren må gerne - så hvis jeg vil have ål, kan jeg købe dem ved rælingen i stedet for.

Angående bestøvning. Det er hele 76 % af fødevareproduktionen, der er afhængig af biavlssektoren.

Ny bekendtgørelse om tilskud til landskabs og biotopforbedrende beplantninger - det er en god bekendtgørelse. Ansøgningsfristen er d. 4. maj 2010. Sidste nyt - kassen er tom. Der er midlertidigt stop for ansøgninger.

Så kom der biavlsprogrammer for 2010-2013 på 7,8 mil. 50% fra EU og 50% fra den danske stat over en 3-årig periode =2.600.000,- kr. pr. år. Midlerne skal bruges til projekter, som gavner alle biavlerne og forskningen.

"Siden sidst", blad nr. 3-4, 2010

Af Jørgen Jørgensen

Efter en laaang vinter, ser det nu ud til at foråret endelig er på vej. Det er længe ventet. Og mon ikke bierne også har ventet på at kunne komme ud. Nogle har været ude. Jeg har et stade hvorfra bierne fløj ud omkring den 20. februar. Det var koldt og der lå en del sne. Så bierne ligger udenfor stadet og ud til 10-15 meter fra stadet. Det er ikke mus der har fået dem til at rømme stadet. Der er flere biavlere der har oplevet det samme i vinter, og ikke kun fra et enkelt stade, som i mit tilfælde. Men hvad er det så?

Siden sidst har FødevareErhverv sendt en bekendtgørelse til høring: ”Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger” Den har biavlsorganisationerne arbejdet sammen om at kommentere. Det ser ud til at have båret frugt, så planter der er gode pollen- og nektarproducenter vil være med. Desuden peges der på, at der langs læhegn mv. sås planter der giver nektar sent, altså i juli/august. Det kan altså lade sig gøre at få ting igennem, når vi arbejder sammen.

Så meget værre er det, når vi tror vi kan finde sammen, men hvor det så alligevel ikke lykkes.

Der skal i år fordeles EU-midler til biavlen for de kommende 3 år. De 5 formænd og Per Kryger har snakket sammen for at se om de kunne blive enige om hvad støttebeløbene kunne anvendes til. Alle lagde deres forslag frem, men enighed kunne der ikke opnås. Det er fair nok. Men det er ikke fair, at Danmarks Biavlerforening gerne vil vide hvad vi arbejder med, men ikke vil fortælle, hvad de selv søger penge til. Vi tror dog, at Vagn Kildsig mener det, når han ønsker åbenhed og samarbejde. Men gør hans daglige leder det?

Nå, det fik så SDE og DBL til at sætte sig sammen for at arbejde på et projekt som vi gerne så fremmet, og som vi faktisk troede, at EB ville fremsætte. Det ønskede de imidlertid ikke. Derfor gør vi det. Nemlig et projekt, der skal afklare, hvilken metode, der er bedst at bruge ved opformering af bifamilier. Enten for at erstatte vintertab eller for at få flere familier i det hele taget.

Bedst betyder både nemmest, sikrest, med mest honningudbytte samt færrest sygdomstilfælde.

Vi omtaler ansøgningen nærmere på vores landsmøde.

Vi har også siden sidst holdt repræsentantskabsmøde. Se referatet andetsteds i bladet.

Endelig holder vi landsmøde den 24. april. Det er region Midtjylland, der står for det. Mødet holdes i Koed forsamlingshus, der ligger mellem Ryomgård og Kolind på Djursland.

Husk, at det er på det møde, du bestemmer, hvad foreningen skal arbejde med i det kommende år.

Jeg håber, vi ses!

 

"Formanden har ordet", blad nr. 2, 2010

Nok er det den stille tid, jeg kan da ikke få tiden til at slå til, men jeg får en stor hjælp af min datter og svigersøn - tak for det.

Nu er det tid at se, hvad man har glemt i krogene - få det væk inden bierne begynder at flyve igen. Så er der den smittekilde mindre.

Jeg har købt nogle gule plastsække til at pakke tavler i, som skal til smeltning. De er lidt større end affaldssække - meget gode til st.12/10 og de kan rumme ca. 35 stk. og koster 5,- kr. pr. sæk. De er ret robuste. Der går ikke hul på dem. Den måde, der i dag bliver transponeret brugte tavler på, er hel uacceptabel. Bifamilier langs transportvejen er udsat for et stort smittetryk. Jeg kan godt nu sige, at det er et af de emner, der vil blive berørt i Binævnet. Vi kan ikke leve med den lemfældige omgang med eventuelle smittekilder. Det kan ses på Landsmødet d. 24, april 2010. Få bestøvningskontrakter på plads nu medens tid er.

Jeg vil komme med en appel til jer, der sår læplanter rundt om bihusene - vil I godt så solsikke i stedet for majs.

Jeg ved godt, det er en dårlig pollen, de giver ved solsikker. Det er svært at holde ukrudt nede, men så hjælp dog de stakkels solsikker. Der bliver brugt mange timer med bier og jagt - så lad os bruge lidt tid på vor hobby.

Nu vi er ved det - så sæt pæne familier ud, så er det altid lettere at forhandle en god pris hjem til næste år eller man beholder kunden.

Det kunne jo være, at frøavlen undrede sig over et lille ubytte og få bier.

I den forløbne uge har jeg talt med Fødevarestyrelsen i Søborg - se artikel andet sted i bladet.

Der bliver taget 15 prøver af dansk honning, og 10 af udenlandsk honning.

Vi kan ønske flere prøver af udenlandsk honning.

"Siden sidst", blad nr. 2, 2010

Af Jørgen Jørgensen

Vi er nu i midten af januar, når dette skrives. Vi har haft frost og sne i 4 uger. Det gør ikke bierne noget, hvis blot de sidder rigtigt i forhold til foderet. Så kan de sagtens klare den smule frost. Til gengæld er der ingen yngelansætning endnu. Men det kan snart komme. Der skal såmænd ikke meget mildning til i vejret før dronningen begynder at lægge æg. Ikke i store mængder til at begynde med, hvis ikke vejret skifter til varmt vejr sådan ret pludseligt. Og det er der ikke udsigt til lige nu. Men i februar sker det.

Når der ikke rigtig er noget at komme efter hos bierne, kan man i stedet lave sædvanligt vinterarbejde. Dvs. f.eks. tråde rammer og sørge for at materiellet er klar til sæsonen. Samtidig kan man jo drømme lidt om den kommende sæson. Hvad vil den bringe? Hvad kan vi forvente, både med hensyn til honninghøst og politisk opbakning til biavlen (eller mangel på samme).

Fødevareministeren barsler vist med en hjælpepakke til landbruget. Sådan forlyder det i hvert fald lige nu. Det er vel også rimeligt, når skatteyderne – det er dig og mig – har hjulpet både bankerne og erhvervslivet med pakker til adskillige mia. kr. Så bør det primære erhverv vel også kunne nyde godt af noget tilsvarende. Og her hører vi også til. Vi er et erhverv som betyder langt mere for andre end den primære omsætning lader forstå.

Selv om honningens værdi vel ikke når mere end 50-100 mio. kr på årsbasis, er bestøvningsværdien langt større, vel omkring 1,5 mia. Det giver derfor god mening, at også biavlen kommer med i en pakke. Og det kommer ikke til at koste staten (det er også os) penge. Tværtimod. Det vil skaffe flere bier til bestøvningsarbejdet, og det skaffer yderligere fordele, bl.a. miljøfordele, som ministeren netop efterlyser. Vi kan hjælpe, især hvis vi får lov.

Det er derfor nu, ministeren skal vise, at hun mener det alvorligt, når hun, i lighed med EU, siger, at erhvervet og miljøet skal hjælpes. Vi hjælper gerne med ideer til, hvordan det gøres effektivt og billigt og uden store bureaukratiske tiltag.

På foreningssiden har formændene været samlet for at se om de kunne samarbejde om EU’s nye biavlsprogram. Det vides ikke i skrivende stund om det lykkedes, men forsøget er i hvert fald gjort. Hvis det ikke lykkes at blive enige om ansøgninger til honningprogrammet for de næste tre år, er vi klar med vore egne ideer til, hvad der skal nyde støtte. Det kan ikke være meningen at vi som landsdækkende forening ikke får del i midlerne til fremme af biavlen. Jeg ved godt at DBF mener at midlerne skal tilfalde dem, men vores holdning er nu engang, at midlerne skal komme biavlen og biavlerne til gode, ikke foreningerne. Af de midler der blev uddelt i programmet for 2007-10 er det meget, meget begrænset, hvad der er kommet biavlerne i vores forening til gode. Vi har fået nogle forsøgsresultater fra Per Kryger på Flakkebjerg, og tak for det, men vi har ikke set nogle resultater overhovedet af de penge, der er tildelt DBF. Og pengene går til biavlen, ikke til foreningen.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 1, 2010

Året 2009 blev et stille år - ikke med de store udsving grundet lavvande i kassen. Men nu er der fremgang i medlemstallet.

Vi skylder vore annoncører en stor tak - Uden dem intet blad eller en stor pris for bladet.

I årets løb er der kommet signaler som: Husk bierne - bl.a. fra Europa Parlamentet i november 2008 - men hvad er der sket?

Husk på at Albert Einstein forudså, at hvis bierne forsvandt, ville menneskeheden kun have 4 år tilbage at leve i.

Vi havde et godt landsmøde - med hyggesnak hen over bordene.

I bladet havde vi fra Norge en artikelserie om dronninge indføring - tak for det!

Igen i år mangler der desværre en til at skrive "Månedens arbejde" - Er der en, der vil påtage sig det i 2010 ???

Vi har mange ønsker/mål. Jeg vil håbe, der bliver plads til alle mål.

Som noget nyt mødes de 5 formænd jævnligt. Første møde var for at udpege voldgiftsmænd.

Nu må vi se fremad. Men lad os alligevel gå tilbage - hvad med at uddanne voldgiftsmænd/kvinder på 1 weekend - kostpris 25.000 - 30.000 kr.

Skal GMO-loven laves Om ???

I 2009 har D.B.L. fået et æresmedlem Jens Grønbjerg medstifter af Dansk Biavleres Landsforening.

Glædelig jul og et godt bitår
M.v.h.
Arne S. Jensen

"Siden sidst", blad nr. 1, 2010

Af Jørgen Jørgensen

Så er der igen gået et år

Og ved årsskiftet er det tid at gøre status over året der er gået samt tid til se fremad mod det kommende år.

2009 har biavlsmæssigt vel været OK, selvfølgelig med de sædvanlige udsving alt efter hvor man nu bor i landet. Heromkring er det ikke overvældende meget honning der er høstet. Til gengæld er der etableret en del nye bifamilier. Det sidste har også været nødvendigt efter forrige års katastrofale vinterdødsfald. I det hele taget bør vi nok sørge for at lave mange bifamilier. Der bliver nok brug for dem.

Der har været snakket meget om GM-afgrøder. Meget godt, for disse afgrøder kan blive en alvorlig sag for biavlerne. Der må ikke findes pollen af disse planter i honning overhovedet, hvis planterne ikke er godkendt som fødevarer. (Se artikler i de seneste tre numre, især nr. 9 side 186f) Det kan blive umuligt at overholde, ikke hvis, men når dyrkningen begynder i Danmark. Derfor bør vi være meget på vagt overfor dyrkningen, så den ikke kommer til at ødelægge vores hobby eller erhverv. Det er vi i forretningsudvalget meget opmærksomme på.

DBF har fået ny formand. Det har også været godt for biavlen, i hvert fald indtil videre. Det har betydet at de 5 landsdækkende biavlerorganisationer har kunnet mødes og ikke mindst enes om fælles udspil overfor myndigheder mm. Det betyder at myndighederne lytter til os og når vi er enige er vi stærke. Så fortsæt endelig med at mødes og bliv enige om de vigtige områder.

Så til nogle forventninger til det nye år

EU’s biavlsprogram skal fornyes. Det seneste løber til 2010. Derefter kommer der et nyt 3-årigt program, som skal styrke biavlen i de enkelte medlemslande. Det er nok for meget at forvente, at tildelingerne bliver meget større end de har været tidligere. Også selv om EU-parlamentet i en erklæring til ministerrådet ønskede at sætte fokus på biavlens problemer for et par år siden. Sådanne tiltag plejer desværre at komme i klemme, når der diskuteres budgetter og støtteordninger.

Alligevel ønsker vi at få mulighed for at komme i betragtning til nogle af tildelingerne til Danmark. Det er nemlig vores opfattelse, at EU-midlerne skal komme biavlen til gode frem for at komme foreningerne til gode. Midlerne bør kunne bruges til forsøg, der direkte vil have en gavnlig virkning på biavlen i form af lettelser i den daglige håndtering eller til forøgelse af antallet af bifamilier. Foranstaltninger til sygdomsbekæmpelse bør naturligvis også nyde fremme.

Vi ønsker at deltage i den type projekter. Kan det ske i samarbejde med andre foreninger er det blot en fordel. Og kan vi få ekspertisen i form af forskerne på Flakkebjerg med, vil det være perfekt og en garanti for, både at resultaterne er valide, samt at de bliver tilgængelige for alle biavlere.

I egne rækker skal vi i foråret have valg til repræsentantskabet i to regioner. Vi er meget tæt på at kunne vælge flere repræsentanter end vi er i dag. Det kræver kun få ekstra medlemmer, så husk at forny dit medlemskab.

I marts måned er der ordinært repræsentantskabsmøde. Vi skal vælge forretningsudvalg. Det er da muligt at de nuværende medlemmer kan overtales til at fortsætte endnu et år, men vi skal alligevel tænke på at få nye personer kørt i stilling til posterne, så vi har afløsere klar, når vi gamle ikke kan eller vil mere. Personer med nye kræfter og nye ideer skal være meget velkomne. Og især de nye ideer efterlyses. Vi har på det seneste i forretningsudvalget diskuteret mange ideer om hvordan vi bliver flere biavlere og hvordan vi bliver flere i DBL. Vi lever sådan set ganske godt. Vi er blevet flere medlemmer i årets løb, så medlemstallet ser fornuftigt ud. Men derfor vil vi da gerne være flere. Har du en ide til hvordan vi bliver det, skal du ikke tøve med at fortælle det videre.

Med håbet om et rigtigt godt nyt biår siger vi tak for samarbejdet i 2009 til vore medlemmer, vore annoncører, vore samarbejdsparter både blandt organisationer og myndigheder.

Godt nytår!

 

"Formanden har ordet", blad nr. 11-12, 2009

I oktober måned var jeg på besøg hos min nevø, der bor i Tjekkiet med sin familie.

Vi talte om, at han skal være biavler, og i den anledning var vi på besøg i den lokale biavlerforening.

Det var en flot forretning, som det fremgår af billederne. Bihuset på billedet, svarer til norske mål. Rammerne kan vendes, så man kan have varmbyg eller koldbyg.

Jeg glæder mig til at komme ned og finde et godt sted til bigården, dernede skal man jo forebygge for vildsvin, som der er en del af i området.

Jeg ønsker alle en glædelig jul, samt et godt kommende biår.

Mvh.
Arne S. Jensen

"Siden sidst", blad nr. 11-12, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Nu er der gået 2 måneder siden sidst. Bierne er indvintrede og de sidder formodentlig godt og lunt. De har været ude at flyve flere gang i perioden, både i slutningen af oktober og mens jeg skriver dette søndag d. 15. november.

Varroaproblemet er ikke blevet mindre, så det kan anbefales at give familierne oxalsyre. Men det er ved at være sidste frist. Oxalsyre dryppes ned på bierne i tavlegaderne. Det er bierne der skal rammes, ikke tavlerne. Vi bragte en opskrift sidste år på fremstillingen af den rette dosis.

På det faglige område er der også sket noget i den forløbne periode. Der har været holdt møde i binævnet, og forud for dette har formændene været samlet 2 gange for at prøve synspunkter af mod hinanden. Det ser ud til, at det samarbejde som Keld Brandstrup stod som initiativtager til er kommet til at fungere godt. Det skyldes måske også, at Danmarks Biavler Forening har fået en ny formand, som er fri af gamle holdninger, og som også kan se formålet med samarbejde af hensyn til biavlen. Det er jo positivt, og det er langt nemmere at få en fornuftig politik igennem, når biavlerorganisationerne taler i samme retning.

Der har desuden været holdt møde om GMO. Det var fødevareministeren, der havde indkaldt. GM-afgrøder kan blive et problem for biavlen, hvis vi ikke passer på. Derfor er det vigtigt, at biavlerne gør opmærksom på, at vi har mindst lige så stor interesse i at GM-afgrøder ikke bliver tilladt dyrket uden at vi ved hvor og hvilke afgrøder det drejer sig om. Bl.a. derfor var foreningen til stede ved ministerens præsentation. Endelig har en del kyndige biavlere været på kursus, dels på Flakkebjerg og dels på Foulum ved Viborg. På Foulum var vi ca. 100 kyndige biavlere, der skulle have genopfrisket de ting vi tidligere havde lært, og ikke mindst, have hørt om de nye skadegørere der er kommet til siden vi var på kursus sidst. Desuden hørte vi om ændring af biloven og hvad det fører med sig. Det var en veloplagt Per Kryger, der holdt forsamlingen i ånde gennem 4 timer. Godt gået, Per! Det kan anbefales at deltage, og for øvrigt er det nødvendigt, hvis man fortsat vil være kyndig biavler.

Endelig har foreningen været repræsenteret ved Jens Grønbjergs 100-års fødselsdag, lørdag d. 31. oktober. I den anledning blev Jens udnævnt til æresmedlem af foreningen. Tillykke til Jens og tak for mange års arbejde for dansk biavl.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 10, 2009

Så - nu er det GMO-snak

  • GMO – hvad kan vi bruge det til?
  • Ja, hvad nytte har vi af GMO?

D. 18. sept. holdt FVM en konference i Industriens Hus, hvor Biavlsforeningerne var inviteret. Undertegnede deltog i mødet. Alle fik udleveret en bog på 235 sider, kaldet Vidensytese, som kan hentes på:
www.fvm.dk/gmo

GMO er på mange måder en del af danskernes hverdag. Enzymer til vaskepulver og medicin til sukkersyge- og bløderpatienter kan for eksempel blive produceret ved hjælp af genmodificerede mikroorganismer. Og fibre fra genmodificeret bomuld, bliver brugt i produktionen af tekstiler og pengesedler. Så mange danskere er bogstaveligt talt i berøring med produkter fra GMO’er hver dag.
Tænk - Om vi lavede en bi, hvis blodlegeme på larve/pubbestadiet var giftig for varroamiden.
Det er også muligt at plante energipil, kun hunkøn, som kun giver nektar. Det var nok noget, vi skulle forske i.

Eks.: 2 nabolandmænd. Den ene dyrker GMO planter, naboen dyrker traditionel hvidkløver, som mine bier skal bestøve. De 2 afgrøder har samme blomstringstidspunkt. Jeg må flytte mine bier, eller sætte bestøvningsprisen meget højt, måske 1000,- kr. pr. familie. Det kan nok koste et godt naboskab.

Uddrag fra bogen GMO – hvad kan vi bruge det til?
2.4.7. GM-afgrøder og bier

Fra såvel danske biavlerforeninger samt fra andre EU-lande har der været rejst en problemstilling omkring sikring af en GM-fri honningproduktion.
Bier er nødvendige for både landbrug og biodiversitet i Danmark, fordi deres bestøvning er forudsætningen for tilstrækkelig frøsætning hos både vilde planter og landbrugsafgrøder.
Forudsætningen for biavlen - og også biavlernes motivation for at holde bier - er ofte honningproduktion. Dyrkning af genmodificerede afgrøder opfattes som problematisk for biavlen og honningproduktionen. Da biernes arbejdsområde er meget stort, er det vanskeligt for biavleren at sikre sig helt mod forekomst af GM-pollen i honningen, hvis der er GM-marker i nærheden.
Som de nugældende regler tolkes i øjeblikket må honning kun indeholde GM-pollen, som er godkendt til fødevarer i EU. Hvis en bi henter nektar i en mark med GM-afgrøder, der ikke er godkendt til fødevarebrug, vil der forekomme ikke-fødevaregodkendte GM-pollen i honningen, og honningen må ikke sælges som fødevare. Danmark har henvendt sig til EU-Kommissionen for at finde en løsning på dette problem.

"Siden sidst", blad nr. 10, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Nu er bierne forhåbentlig godt indvintrede og varroabehandlede med det middel som er effektivt efter din opfattelse. Hvis varroabehandlingen ikke har været i orden, kan det stadig nås med oxalsyre når der ikke er mere yngel i cellerne. Se hvordan i et tidligere nummer.

Peder P.’s læserbrev fra sidste nummer har givet bemærkninger med på vejen. Derfor er der i dette nummer fulgt op på brevet med en artikel om hvordan bipest efter gældende regler skal behandles. Husk at der er anmeldepligt for bipest og flere andre bisygdomme.

Reglerne findes på Fødevareministeriets hjemmeside. Vi bringer i en senere artikel en gennemgang af regler, forordninger mm.

Jeg har på denne plads tit skældt ud, når nogen i DBF har opført sig på en måde, vi ikke kunne tolerere. Derfor skal der også modsætningsvis lyde en tak til den nye formand for DBF, Vagn Kildsig, fordi han har en fornuftig indstilling til samarbejdet med de øvrige biavlerorganisationer, og fordi han gør det, han lover. Det har allerede i flere situationer været til fordel for biavlen. Senest ved det møde om GMO, der blev holdt d. 18. september. Se referatet derfra andetsteds i bladet.

Her i september har der både været afholdt formandsmøde som optakt til GMO-mødet og efterfølgende har vi i DBL holdt repræsentantskabsmøde i Vejle. Også fra dette møde er der et referat i dette nummer af Dansk Biavl.

Vores hjemmeside www.biavl-dbl.dk er efterhånden blevet fyldig med links til lovgivning, til lokalforeningers hjemmesider samt til annoncesider. Kig forbi og giv os et praj om hvad du mener om siden. Er der noget der mangler? Eller har du gode ideer til andre sider, som vi kan linke til?

 

"Formanden har ordet", blad nr. 9, 2009

Er forsigtighedsprincipperne gået fløjten?

Forsigtighedsprincippet blev vi lovet, da vi kom ind i EU. Men hvad sker?

Man glemmer en meget vigtig del: nemlig bierne i lovgivningen, den berører kun landbruget.

Vi kan ikke få biprodukter godkendt som lægemiddel, på trods af at propolis er god f.eks. forebyggelse af forkølelse, og de eksempler hvor det bevisligt har hjulpet, er svaret ikke videnskabeligt bevist.

Men GM-produkter gives fri, inden der er videnskabelige resultater, og man bruger afstandskrav som er urealistisk.

Var det ikke en idé, man først fik undersøgt CCN fænomenet, før man går videre? Og nu har det stået på i mange år.

Så før vi går videre, kære videnskabsmænd, find ud af hvorfor vores bier pludselig dør. Eller skal de uddø, før politikerne finder ud af, hvor vigtige bier er.

Afstandskrav: en bi kan sagtens flyve 2-3 km, hvis det er nødvendigt, for at hente pollen, nektar eller vand.

Lovgivningen tager ikke hensyn til bierne. Der er to grunde til bekymringer: bierne kan besøge GM-planter, der skader dem, eller Bierne samler materiale fra GM-planter, der forurener deres honning.

Lovgivningen har fastsat en bagatel grænse på 0,9 % af GM i afgrøder. Over den procent, skal afgrøden mærkes som indeholdende GM-materiale. I Tyskland kører der en sag, hvor en biavler fik sin honning stemplet som ikke egnet til levnedsmiddel. Køerne må godt spise GM-majs, men bierne må ikke samle pollen fra GM-majs!

Jeg kan ikke finde noget sted i lovgivningen om, hvad der kan ske med honning og andre biprodukter, som er forurenet med GM-materiale.

Referat af møde i Binævnet d. 24/08 2009:

Pkt. 3 GM-pollen i honning: orientering fra FVST.

Hanne Boskov Hansen orienterede om FVST’s nye dialog med EU Kommissionen om den meget komplicerede jura om honnings indhold af GM-pollen. Det er FVST’s klare opfattelse, at ingen i EU har ønsket at skabe komplikationer for salg af honning. FVST har derfor tillid til, at der bliver fundet en juridisk løsning inden problemet kunne blive aktuelt i Danmark. Det bemærkes at reglerne vil være anderledes restriktive, hvis man fremstiller et honning/pollen blandingsprodukt, hvor pollen vil være en tilsat ingrediens. (presset Honning)

Hvad angår risiko for forgiftning af bier som fouragerer på GMO afgrøder, fastslog Svend Pedersen, at bi-giftige afgrøder (f. eks med Bt-egenskaber) ikke ville blive godkendt til dyrkning. Formanden mindede om, at indsatte Bt-gener er meget specifikke overfor forskellige insekter, og DJF fortalte om enorme GM-raps arealer i USA, som er helt uproblematiske for honningbier. desuden hører honningbien til i det faste sortiment af test-organismer.

Svend Pedersen oplyste, at afstandskravene i ’sameksistens-reglerne’ for GM og konventionelle afgrøder er fastlagt efter naturlige bestøvnings-afstande. PD fandt, at diskussionen om afstandskrav og offentliggørelse af GM markers placering, ikke synes relevant for biavlere, hvis EU-juraen omkring GM-pollen i honning i øvrigt løses tilfredsstillende.

Formanden konkluderede, at FVST fortsætter sin dialog med EU kommissionen mht. en ’rettidig’ løsning, og at FVST vil holde nævnet orienteret.

En PCR analyse for at påvise, at honningen har et indhold af GM-materiale under 0,9 %, den er sikkert dyr. Hvem skal betale? Biavleren. Har han over 0,9 % i spise GM, eller 0,0 % i foder GM, skal han betale. Hvis det er under værdierne, betaler staten. Hvis dette er hvad biavleren kan vente sig, tror jeg vi fremover, må finde en anden hobby Dette er et eksempel, men vi kender jo statens forbrug, og når vi skal betale, hedder det egenbetaling.

Ifølge Dyrkningsbestemmelser for GM-majs, skal der gives information til nabogårde om dyrkning af GM-majs, inden for en afstand af 225 m fra markkanten, og der skal være mindst 150 m mellem en mark med GM-majs og konventionelle eller økologisk majs. Der står intet krav om, at biavlere skal informeres, eller som det fremgår af det lille regnestykke, er det umuligt at holde bierne GM fri (2 km i radius fra bigården er det 12,56 km2, og 3 km i radius= 28,26 km2).

I lov nr. 436 af 09/06/2004 om dyrkning m.v. af genetisk modificeret afgrøder, fortolkes sådan at § 6, stk. 2: pligt til at underrette ejeren og brugere af nærliggende marker.
Er bierne brugere af marken?

GMO i Danmark

I Danmark må man gerne dyrke GMO’er, men de skal underkastes en hård risikovurdering inden de kan godkendes til dyrkning herhjemme. Der er kun en enkelt godkendt afgrøde i EU – en majssort, der er resident over for angreb fra nogle sommerfuglelarver, som dog ikke er noget skadedyrsproblem i Danmark. GM-majsen bliver derfor ikke dyrket herhjemme.

Ifølge plantedirektoratet er de GM-afgrøder, som i øjeblikket ser ud til at blive de første, der dyrkes i Danmark, en kartoffel med ændret stivelsessammensætning til industriformål og en majs, som kan tåle at blive sprøjtet med ukrudtsmidlet Roundup. De er for tiden til behandling i EU’s godkendelsessystem.

Bt-egenskaber der vil som jeg, har opfattet det sådan at der indsættes et gen i planten, så når sommerfuglelarven spiser af den, dør den. Jeg siger VELBEKOMME.

DJF markbrug juli 2009.

Side 5.: Det er sandsynligt, at GM-mærket honning vil være svær at afsætte.

Side 8.: Honning med et indhold af GM-materiale (dvs. pollen) fra fødevaregodkendte afgrøder på under 0,9 % må sælges uden mærkning, mens grænsen for GM- materiale fra ikke – fødevaregodkendte afgrøder (forsøgsafgrøder og mulige fremtidige GM-non-food afgrøder) er 0,0 %. Denne skelnen sætter begrænsninger for salg af honning fra bifamilier, som har trukket på sidstnævnte afgrøder.

Side 11.: Det er derfor relevant at lade honningbier indgå i risikovurderingen af GM-planter.

Side 26.: Der har i Danmark været forsøgsudsætninger på små arealer af herbicidresistente foderroer, raps og majs. Omkring disse forsøgsarealer vil biavlere ikke kunne opsætte bifamilier, hvis de ønsker at høste honningen herfra og sælge den som umærket vare. Herved mister såvel GM-planterne som de omkringliggende konventionelle insektbestøvede afgrøder og vilde planter væsentlige bestøvningsmuligheder. Endvidere kan man muligvis i fremtiden forvente fremkomst af GM-non-food-planter (f.eks. energiafgrøder som energi-raps, energi-pil m.v. ), hvilket med de nuværende regler vil skabe vanskeligheder for biavlerne (Den Europæiske Unions Tidende, 2003 ).

Kilde: DJF, juli 2009. Nanna Heinz og Christina Løjtnant Planteinfo, FVST.

"Siden sidst", blad nr. 9, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Der har været travlt hos bierne i juli måned. Honninghøsten er overstået, i hvert fald hvis man ikke har bier på lyng. Og hvordan blev høsten så?

Her nogenlunde, men det skyldes altså det gode træk i forsommeren. Det får os til at mene, at vi SKAL have bierne tidligt i gang i foråret. Og for at de kommer det, skal indvintringen, herunder varroabehandlingen være i orden. Samtidig skal bierne være hurtig i udvikling om foråret. Det er carnica. Derfor har jeg skiftet til carnicadronninger hos nye familier. Så må vi jo se.

Der har været en del snak om GM-planter og bier. Det har været et problem i Tyskland. Det kan blive et stort problem i Danmark også, hvis vi ikke gør noget. Reglerne er i dag sådan, at fødevarer, herunder honning, skal mærkes hvis de indeholder GM-materiale fra ikke-fødevaregodkendte afgrøder og ligeledes hvis de indeholder mere end 0,9% GM-materiale fra fødevaregodkendte afgrøder. Men hvem vil købe honning, der er GM-mærket?

Det skal dog tilføjes at der ikke er givet tilladelse til GM-afgrøder i Danmark. Men det bliver der.

Det er et stort problem som forretningsudvalget ser på med største alvor. Vi håber, at vi kan opnå fælles holdning med de øvrige biavlerorganisationer.

På fødevareministeriets hjemmeside står der:
Har du mistet penge på grund af GMO? Så kan du søge om kompensation

Er man konventionel eller økologisk jordbruger og har lidt et økonomisk tab, fordi der er fundet GMO i ens afgrøder, kan man få kompensation for det tab, man har lidt.

Det bør vel så også være sådan at man kan få kompensation hvis det er honning der indeholder GMO?

Det jordbrugsvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet, dvs. Per Kryger og Annie Enkegaard, har begået en fyldig udredning om problematikken med GM-afgrøder og bier baseret på den eksisterende viden på området. Der er refereret til udredningen i en artikel her i bladet. Hele publikationen kan hentes på nettet. Sådan: http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djfma141.pdf.pdf

Derudover bringer vi resten af artiklen om bidød (CCD)og dens årsager fra Scientific American, april 2009. Den omhandler også væsentlige problemer for biavlen og biavlerne. Og det har den amerikanske kongres endelig indset.

Den norske regering har ligeledes et positivt syn på biernes bestøvning. Det er lykkedes de norske biavlere at få tilskud til bifamilier. Det drejer sig om et produktionstilskud på 300 kr. til biavlere med mellem 25 0g 250 bifamilier. Dvs. tilskuddet kan max blive på 75.000 kr pr biavler.

Når den danske fødevareminister siger at der er hjælp behov for at bevare den danske bestøvning, har hun fuldstændig ret.

Nordmændene har vist en mulig vej.

Prøv den.

Og det er ikke nødvendigt at sætte en nedre grænse ved 25 bifamilier. Når det drejer sig om tilskud til de brune bidronninger er beløbet jo for resten 500.- kr pr stk. og der er ikke en nedre grænse. Men OK. Det skal naturligvis være til at administrere

Og så får nordmændene for resten også sukkerafgiften refunderet. 6,50 kr pr kg sukker og maks 25 kg pr familie.

Det burde også kunne praktiseres i Danmark. Sukker fra EU-lagrene kan købes af staten til formålet, billigt. Det er bare at gøre det, hvis man mener noget med at støtte bestøvningsarbejdet.

Vi ser gerne handling bag ordene fra vores minister.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 8, 2009

Husk at indsnævre flyvehullet hvor HVEPSE er et problem - især for de små/svage familier.

Den 19. september 2009 afholdes repræsentantskabsmøde.

Forretningsudvalget MODTAGER GERNE ideer/forslag, som vil blive behandlet.

Svar vil blive bragt i DANSK BIAVL, hvis det ønskes.

Vi modtager gerne ris/ros - kort sagt kan vi gøre tingene bedre.

GMO-majs solgt i EU-landet Sverige og hvad er GMO-fri majs? Så vidt jeg er orienteret, må der ikke sås GMO-majs i EU, men jeg må have sovet i timen da det blev omtalt.

Se nedenstående, der er hentet på Lanbrugsavisens hjemmeside.

GMO-majs solgt i Sverige

Lantmännen har fundet gmo i fodermajs solgt i Sverige.

Omkring 50 svenske landmænd har købt majs med et for højt indhold af gmo.

Lantmännen har ved en rutinemæssig kontrol fundet 3,9 procent gmo i et parti gmo-fri majs fra Polen.

Ud af partiet på 1.200 ton har Lantmännen allerede solgt 100 ton til landmænd i Skåne og Halland, hvor det skønnes at størstedelen er mælkeproducenter, men også enkelte svineproducenter kan have købt majsfoderet. Det skriver atl.nu.

Så skaden er formentlig allerede sket, og landmændene har fodret dyrene med de forurenede majs.

Lantmännen havde købt fodermajsen af et hollandsk handelshus.

"Vores kontrakt siger, at vi skal have europæisk dyrket, gmo-fri majs. Vi undrer os over, hvor majsen er blevet forurenet", siger Kjell Larsson, chef for Lantmännens foderdivision.

Han forventer, at hollænderne vil undersøge sagen.

"Siden sidst", blad nr. 8, 2009

Af Jørgen Jørgensen

I uge 25 var jeg på Fyn i forbindelse med mit arbejde.
Det gav nogle frieftermiddage og -aftner.
Jeg fik derfor lejlighed til at besøge nogle biavlere og bimaterielforhandlere samt diskutere et muligt projekt med store perspektiver. Dette projekt løfter vi sløret for senere på året.

Biavlerne på Nordvestfyn har fået rimeligt med honning indtil nu, men der er ikke meget træk. Til gengæld er der sværme. Især hvis man ikke har lavet aflæggere eller på anden måde har fjernet sværmetrengen. Har man lavet aflæggere, som én af de biavlere jeg besøgte havde, er der ingen problemer med sværmning, og der var honning alligevel. Én stor familie gav 2 nye bifamilier i en tvilling samt 3 nye bifamilier i en trilling. Der kan nok laves en trilling igen inden 1. juli. Altså 8 nye familier + den gamle familie + mere end 30 kg slynget honning fra den gamle. Det må vel siges at være OK. Det kan altså lade sig gøre at opformere familierne, så vi ikke behøver at mangle bier til bestøvning af både den dyrkede og vilde flora. Det kræver at biavlerne kan se nytten ved det. Og det kræver at der ikke lægges hindringer i vejen, hverken økonomiske eller praktiske.

Hos bimaterielforhandlerne, Bo Skov, Veflinge og Bjarne Pedersen, Holse fik jeg også en rigtig god snak, samt lidt mere viden om hvad der trykker omkring omsætning af "biprodukter". Økonomien er det store problem. Både det at kunne opnå en fornuftig pris samt at få pengene indenfor rimelig tid efter leveringen. Priserne ser ud til at være ved at rette sig. Det er muligt at komme af med sin honning i modsætning til for et par år siden. Og pengene falder efterhånden som de gjorde i gamle dage. Dvs. når honningen er solgt. Altså fungerer biavleren som kassekredit for aftageren. Det kan vi også leve med, når prisen er rigtig. Finanskrisen betyder jo at bankerne er blevet mere påpasselige med at bevilge kreditter, så derfor er det nødvendigt for biavleren at vente med at få pengene til honningen er solgt videre fra aftageren. Det er realiteten nu, og sådan har det jo også tidligere været.

Inden jeg tog afsted måtte jeg selv i gang med at lave nye familier. Dels fordi jeg gerne vil have flere bier og dels for at hindre sværmning. Jeg var bange for, at en uge uden tilsyn på et kritisk tidspunkt rent trækmæssigt, kunne resultere i sværmning. Derfor lavede jeg nogle nye familier af en pollentavle, 2-3 yngeltavler og en fodertavle + et par kunsttavler. Der blev tilsat en dronningcelle, hvor dronningen var klar til at krybe. (En af de metoder, der blev omtalt i artiklerne om dronningindføring). Så var det ellers bare at vente. Efter endnu en tur hjemmefra, denne gang på ferie i Sverige, kan jeg konstatere, at alle familierne er godt i gang. Dronningerne er parrede. De lægger i hvert fald æg, der udvikler sig som de skal. Og ingen sværme er forsvundet fra de gamle familier, så vidt jeg kan konstatere.
Senere her i juli deler jeg de sidste familier og laver nye familier på parrede carnicadronninger. Så er der kun tilbage at hente den sidste honning, indvintre og behandle mod varroa. Det er jo en fornøjelse at se, at der ikke er mere at gøre... Nå ja, det kunne jo også pensles mere ud og forklares hvordan og hvor omfattende tingene er, men så lyder det ikke nær så let og rart.

God honninghøst!

 

"Formanden har ordet", blad nr. 7, 2009

Jeg vil tro, at de fleste har høstet omkring middel i første omgang - men visse steder er der ikke flere trækkilder (se artikel) - men vær forsigtig med foderspanden, for det skal ikke være sukker-honning vi sælger som dansk honning. Vi skal også gøre landmanden opmærksom på, at bierne henter honningdug i kornmarken - så pas på - det kan betyde bi-død.

Feltforsøget DBL-PRODANA-FLAKKEBJERG er der i år tilsået ca 1 ha. på TJØRNEHØJGAARD, så nu kan vi begynde at danne os et indtryk af såtider / hvidkløver blomstring også videre.

Eigil Holms lærebog i biavl er nu på gaden i 4. udgave og dronningeavl i 2. udgave - boganmelse i næste nr.

Næste skridt må blive et samarbejde mellem frøfirma / naturfredning / jæger / biavler / frøavl og landmænd, så vi kan få de rigtige blandinger / behov / bestøvning / vinterfoder / honningudbytte - osv.

Der bliver arrangeret besigtigelsestur sidst i juli. Læs mere på www.biavl-dbl.dk - når tiden nærmer sig.

Jeg har tralvt med bierne, så jeg slutter her.

"Siden sidst", blad nr. 7, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Der er ikke sket meget siden jeg skrev i juninummeret. - Og så alligevel. Bierne har i hvert fald heromkring samlet honning. Først i juni har en del slynget honning. Og det gav vel efter forventning? I hvert fald her. Vinterrapsen blomstrede i næsten 4 uger, og der skete en eksplosion i udviklingen i bifamilierne. Det betød så, at bierne ville sværme, da der i begyndelsen af juni, blev for lidt at trække på. Der er hentet en del sværme i begyndelsen af juni. Hvis man vil udvide antallet af bifamilier, er det slet ikke så tosset, men det ville jo være lidt lettere, hvis man selv kunne styre udviklingen. Og det kan man faktisk godt. Hvordan er beskrevet i den lille bog af Ditlev Bluhme, vi omtalte i forrige nummer.

Nu er vi jo langt over den tid, så i stedet har vi fået Knud Jepsen til at skrive en artikel om lyngbiavl. Den bringes længere omme i bladet. Mange biavlere trækker efter lynghonning, eller jeg skulle måske hellere sige flytter efter lyngtræk. Og netop at det er flytning skal man være opmærksom på. Der gælder den regel, at bierne skal synes både før lyngtræk og når de vender tilbage fra lyngen, altså 2 gange. Og ja, det er lidt besværligt. Men det er endnu mere besværligt, hvis bierne får pest med hjem. Og det gjorde en del familier forrige år. Så husk det, også for din nabos skyld. Bierne skal synes af en kyndig biavler tidligst 14 dage før flytning til anden adresse (matrikel) eller mere end 1 km fra den gamle stadeplads. Den kyndige biavler udsteder en sundhedsattest på bierne.

Hvis bierne flyttes tilbage igen indenfor 14 dage efter syn, kan man altså slippe med én gang syn. Men det er vist få der når det, og det sikrer jo heller ikke mod pest eller andre sygdomme der er hentet ved nærkontakt med andres bier på lyngtrækpladser.

Apropos sværme. Har du bier nok, så du egentlig helst vil være fri for at hente sværme, så ring til en biavler i nærheden så han kan få fornøjelsen af en ny familie. Eller tag den alligevel selv, for der er helt sikkert en ny biavler i nærheden, der gerne vil have familien. Ellers så må vi jo finde ham eller hende. Du kan jo også annoncere familien til salg for et beskedent beløb på honning-marked.dk

Nu ved man jo ikke hvor bierne kommer fra, sådan afstamningsmæssigt, og derfor er der jo god grund til at skifte dronningen til en ny, sværmtræg, fredelig og højtydende dronning. Dem finder du hos vore dronningavlere. De annoncerer i bladet. Hvordan du tilsætter en dronning? Kig i februarnummeret fra i år.

God sommer og god honninghøst

 

"Formanden har ordet", blad nr. 6, 2009

Først vil jeg byde DBF's nye formand velkommen. Endnu har jeg kun hilst på Vagn Kildsig, Dianalund ved formandsmødet på Fyn.

Som jeg har skrevet her i DB kan der blive problemer med GMO-afgrøder.
GMO-landmanden skal meddele nabolandmanden, hvis han skal dyrke GMO-afgrøder men ikke biavleren - så hvis biavleren vil varskoes, må vi tilmeldes et lukket system under forsøgsstation Flakkebjerg, for vi skulle helst ikke få tyske tilstande med vor honning.

Et sådan system er mulig, men det er kun bigårdens placering ikke antal bifamilier. En registrering af samtlige bifamilier i Danmark vil være en umulig opgave - tænk bare på registrering af ind- og udgående familier / sværme /døde - det vil koste og hvor mange biavlere mon der så er tilbage til bestøvning. Glem det! Det er nok med registrering af bigården. Vil man ikke have alt det papirarbejde kan et stade stå tilbage for det er jo stadigvæk en bigård.

Hermed de bedste honningønsker

A.S.J.

"Siden sidst", blad nr. 6, 2009

Af Jørgen Jørgensen

I majnummerets siden sidst omtalte jeg nogle artikler, der skulle have været med i bladet. Flere har ringet og spurgt til dem. Der er sket en fejl, så de desværre ikke kom med. Det gør de så denne gang.
Det drejer sig om en artikel om dronningavl af Peder Pedersen, Viborg. Desuden en bekendtgørelse af sejlplan til Skarø, som er aktuel for de af vore medlemmer, der ønsker at få dronninger af Carnica-racen øparret, med de fordele det indebærer af viden om dronernes egenskaber.

Jeg omtalte også at vi har fået nye skilte/labels. Denne gang skulle annoncen være med. De nye små labels er perfekte.
Til gengæld er det nu for sent at bestille de nye etiketter i denne omgang. De gamle har vi heldigvis stadig. Lad os håbe, at vi får brugt for mange i år.

I dette nummer er der desuden en artikel om Chr. Petersens biavl. Christian er altid god at gæste. Og han har mange gode og billige måder at udnytte materialer i sin biavl.
Der har været afholdt formandsmøde i begyndelsen af maj måned. Det var positivt at møde den nye formand for DBF, Vagn Kildsig, forlyder det. Forhåbentlig kan vi så fremover blive fælles om henvendelser til myndighederne om nogle af de vigtige forhold for biavlen.

Når vi står sammen som biavlsorganisationer, får vi altså flere af vore synspunkter igennem.
Og der er flere ting der trænger sig på: Problemet med GMO. Altså GM-afgrøder, som vi kan forvente kommer til Danmark. I første omgang GM-majs. Vi kan forvente, at bierne så vil hente pollen også fra disse planter. Og der må ikke være GM-materiale i fødevarer. Så vi har altså en opgave at løse her.

Så er der registrering af bigårde. Det er biavlere ikke særligt interesserede i, men vil vi betragtes som et seriøst erhverv (eller seriøs hobby) må vi også selv være seriøse. Vore bigårde er jo registrerede i forvejen via flytteattester.( Det er kun, hvis man etablerer en ny bigård udelukkende med sværme, at man ikke behøver at indsende attester). Så når vi overholder kravene om flytteattester, ved DJF jo godt hvor bigårdene er. Det vil derfor klæde biavlen, at gøre det meget nemmere for både os selv, DJF og vore samarbejdsparter ved at gå helhjertet ind for registrering af bigårde. Bigårde, ikke bifamilier! Lidt frihed har vi vel stadig behov for? Og det er jo kun bigårdenes placering, det er nødvendigt at kende af hensyn til sprøjtning, GM-afgrøder, sygdomsbekæmpelse mm.

Og lad os så få flytteattesterne på nettet, så indsendelsen kan foregå over nettet. Det gør det nemmere for alle parter. Og den biavler, der ikke bruger nettet, har ikke et problem, for det gør den kyndige biavler, der alligevel udsteder attesten.

Hvordan gør indsamlingen af nektar? I skrivende stund fint. Efter en kold marts, skete der virkelig meget i april. Bierne var åbenbart godt klar over at trækket vilde begynde tidligt, og at det ville blive meget koncentreret. I hvert fald samler de rigtig meget ind lige nu. Men alt er koncentreret, så bierne kan slet ikke udnytte de muligheder der er. Og når vi så kommer til juni kan vi jo frygte, at der vil komme mange sværme, hvis biavleren ikke er påpasselig. Så derfor kig til bierne og lav evt. afværgeforanstaltninger, så bierne ikke sværmer. Eller lav nye aflæggere. Vi har ikke for mange bifamilier i Danmark, og kan du ikke selv bruge aflæggeren er der helt sikkert en biavler der kan. Og den kan vel også koste nogle hundredekronesedler. I hvert fald ser vi annonceret bifamilier til 800-1200 kr i april og yngeltavler til 100-150 kr pr stk i juni.

God sommer!

 

"Siden sidst", blad nr. 5, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Som jeg skrev i ”siden sidst” i aprilnummeret har vi holdt landsmøde i Thy. Det var et rigtig godt møde, som deltagerne vist var meget tilfredse med. Stor tak til arrangørerne, som indbefattede vores tidligere regionsrepræsentant for Nordjylland Svend Erik Møller, Hurup som døde nogle få dage før landsmødet efter kort tids alvorlig sygdom. Æret være Svend Eriks minde.
Referat fra landsmødet kan ses andetsteds i bladet.

Samme dag som vi holdt vores landsmøde, havde DBF deres generalforsamling. DBF fik ny formand. Herfra skal lyde et velkommen til den nye formand, Vagn Kildsig. Vi håber på et godt samarbejde om de forhold ved biavlen som vi er enige om, og det er da heldigvis langt de fleste.

I dette nummer af Dansk Biavl er temaet: Dronningavl. Et tema, som vi ganske vist tyvstartede på sidste gang, men det var for at give mulighed for at prøve den tidlige start på dronningavl, som Knud Jørgensen og Jan Kjærgård beskrev.

Under visse forhold kan det lade sig gøre allerede i april. Det har dog fået en anden erfaren herre til at levere kommentarer til artiklen. Læs Peder Pedersens kommentar og dernæst hans eget forslag til hvordan man kan lave dronninger til eget brug, nemt og sikkert.

Som vi skrev sidst har bekendtgørelsen om tilskud til brun Læsøbi været i høring. Den 26. marts blev bekendtgørelsen vedtaget. Det er nu muligt at få tilskud til indvintrede dronninger af brun Læsøbi. Vi havde foretrukket overvintrede dronninger, så lad os nu se hvor stor vinterdødeligheden er for brun Læsøbi!

Vores nye etiketter skal - for at opnå den rigtige pris – bestilles nu. Sidste frist er den 10. maj.

Vi har nu også mulighed for at levere skilte igen. Det er folieskilte, der kan sættes på plader, bilen, slyngerummet eller de kan bruges som navneplade/reklameskilt på udebigårde. Kun fantasien sætter grænser. Støt foreningen – vis flaget!

Endelig har et af vore medlemmer skrevet en ny biavlsbog – Biavl i praksis. Den kan vi godt anbefale.

God sommer!

 

"Formanden har ordet", blad nr. 3-4, 2009

Repræsentantskabet var samlet i Vejle, referat andet sted i bladet.

Svend Erik Møller, Hurup, har ønsket at udtræde af repræsentantskabet, grundet sygdom. Herfra takker vi for arbejdet i foreningen.
I stedet indtrådte suppleant Ole Vilhelmsen, Hurup. Ole har som suppleant deltaget i møderne, men nu bydes han velkommen som repræsentant.

Binævnsmøde d. 24. februar 2009 pkt. 2 i dagsordenen Import/eksport af bidronninger. Vi skal overholde alle regler.
Tvivl: Ring til den lokale Fødevarestyrelse, så vi ikke får indslæbt sygdomme, man bør især være opmærksom ved import fra tredje lande uden for EU (dog ikke Norge)

Kan det bevises at reglerne bevidst er overtrådt, bliver man politianmeldt, og store erstatningskrav fra biavlere, som måtte have lidt tab.

Pkt. 3 GM-pollen i honning
Juraen omkring GM, er meget kompliceret, så en fornuftig løsning skal forhandles på plads, inden problemet bliver aktuelt i Danmark. Vi skulle ikke gerne have biforgiftningssager. DB modtager meget gerne stof omkring GMO. Laf os få facts på bordet. Læserbreve er også velkomne.

Så kom den længe ventede strategiplan for biavl i Danmark 2009 – 2013.

Hjemmeside:
pdir.fvm.dk - , link til gartneri foroven, link til biavl til højre, biavlsstrategi forneden til venstre.

  • Håndhævelse af regler, så vi kan få stoppet ulovlighederne (Det Vilde Vesten).
  • Uddannelse af kyndige biavlere. Efter min mening, bør det være DJF, som står for både undervisning og materialer til do, og ikke som i dag.
  • Erhvervsvilkår: Uddannelse 3 eller 4 år (driftsleder) eller anden relevant uddannelse.
  • Dronninger til eksport. Vi har mange øer. Støt de danske dronningeavlere, så de også får råd til eksport. For succes, skal man have et godt hjemmemarked.
  • Plant bi og vildtvenlige planter, så vildtet også har vinterfoder.
  • Så bi og vildtvenlige planter, 1 årlige, f.eks. rundt om frømarker.
  • Så langs randzoner, langs vandløb, uden brug af kunstgødning og gylle.
  • Hvad gør vi i et vigende honningsalg? Udvider sortimentet med propolis, pollen og vokslys.

Mvh.
Arne Jensen

"Siden sidst", blad nr. 3-4, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Jeg skrev i sidste nummer, at det ser ud til at der kan laves aftaler imellem de fem formænd, og at det er aftaler der holder. Ak ja. Man kan jo blive skuffet.

Det gode samarbejde holdt desværre ikke. Også denne gang skyldtes det DBF. På mødet i begyndelsen af januar holdt formændene som bekendt møde. Man blev stort set enige om hvordan bemærkningerne til Læsøbekendtgørelsen skulle udformes. Bjarne Sørensen lovede så, at hans sekretariat ville skrive et udkast som kunne sendes rundt til kommentarer og tilføjelser. Kom der et udkast? Nej, efter flere rykkere sendte Asger Søgaard DBF´s bemærkninger til de øvrige formænd dagen før, bemærkningerne til bekendtgørelsen skulle være indsendt. Så fik både EB, SDE og vi i DBL travlt. Vi nåede at sende vores kommentarer 7 minutter før deadline. Men er det en måde at behandle samarbejdspartnere på? Sagen taler jo for sig selv, men nu ser det jo så ud til at Bjarne også har fået nok af Asger. Bjarne stopper åbenbart som formand for DBF.
Nå, nu behøver det jo ikke være af den grund.

Der har også været holdt møde i binævnet. Herfra er refereret en enkelt ting, som vi denne gang gerne må referere. Nemlig om godkendelser af lægemidler contra hjælpemidler. Det er refereret under formandens beretning fra repræsentantskabsmødet.
Forretningsudvalget har holdt møde for at drøfte daglig drift, markedsføringstiltag og punkter til repræsentantskabsmødet.

Der har været holdt inspektørdag på Flakkebjerg her i begyndelsen af marts.

I slutningen af februar udsendte fødevareministeren sin strategi for biavlen. I pressemeddelelsen stod: "Honningbien er hårdt truet af aldrende biavlere, sygdomme og faldende honningpriser. Derfor sætter fødevareministeriet ind mod den faldende danske bestand af honningbier."
Se det lyder jo fornuftigt, og når vi så sammenholder med EU-parlamentets opfordring, må der da ske noget, der styrker biavlen.

Og ja det ser ud til at barrieren mod at støtte biavlerne direkte ud fra antal bifamilier er ved at falde.
Her tænker jeg på den nye bekendtgørelse om tilskud til bevaring af brun Læsøbi. I udkastet som er til høring nu, står der i hvert fald, at der kan gives støtte på 500.- kr til hver indvintret brun Læsøbidronning, dog kun op til et maksimum på 38 dronninger pr biavler. Det er da en støtte der vil noget. Hvis betænkningen ikke ændres vil man kunne indvintre 38 dronninger og score 19.000 kr. Det er tilsyneladende ligegyldigt, hvordan de er indvintret eller om de dør om vinteren, blot de er indvintret. Jeg gætter på en betydeligt højere vinterdødelighed af de kommende generationer af brune Læsøbier. Måske burde udformningen af bekendtgørelsen ændres, så der gives tilskud til overvintrede dronninger?

Det positive ved sagen er, at der nu er skabt mulighed for støtte til biavlerne efter antallet af bifamilier (dronninger). Det har DBL kæmpet for gennem alle de år vi har eksisteret. Og det er det eneste der hjælper, hvis vi skal "…sætte ind mod den faldende danske bestand af honningbier".
Endelig har der været repræsentantskabsmøde i Vejle. Referat findes andetsteds i bladet.

Vi har også hørt, at Per Kryger har fået penge til at ansætte en PhD-studerende i en 3-årig periode. Der skal især forskes i virus og varroa. Tillykke til Per Kryger og dansk biavl.

I dette nummer kommer første afdeling af vores "Månedens arbejde" i år. Det handler om opstart på sæsonen. I maj-nummeret vil temaet være dronningavl. Senere på året kommer andre temaer som bisygdomme, biavl på lyng og honningfratagning. Endelig slutter vi af med noget om afskrivninger og skattemæssige forhold. Måske får vi også et tema om etablering af slyngerum.

Vi ses til landsmøde lørdag d. 28. marts.

 

På denne side skriver formanden månedens leder og næstformanden skriver om foreningens arbejde den seneste måned i "Siden sidst". Du kan læse ledere og "Siden sidst" for hele indeværende år.

"Siden sidst", blad nr. 2, 2009

Af Jørgen Jørgensen

I sidste nummer skrev jeg, at jeg håbede på en bedre overvintring i denne vinter end i sidste vinter. Det er lidt med bange anelser, for på udenlandske hjemmesider, især tyske, skrives om tidlige vinterdødsfald igen i denne vinter, men det er for tidligt at drage nogle konklusioner på nuværende tidspunkt.

Til gengæld ser det rimeligt ud her. Jeg fik indvintret dobbelt så mange familier i dette efterår som sidste efterår. Juleaftensdag lige før middag gik jeg en tur i hjemmebigården, og fra 3 af staderne fløj bierne i solskinnet. Temperaturen var også 10 grader og i sol og læ naturligvis mere. Det var tydeligt hvilke familier der stod bedst i læ, så det skal der naturligvis ses på senere. Det er for øvrigt godt at gå tur, også når det ikke er stille vejr, for at konstatere om bierne står ordentligt i læ. Læ er meget vigtig for biernes udvikling og dermed for honningudbyttet.

Siden sidst har der været holdt formandsmøde. Det er et nyt tiltag, som Keld Brandstrup har startet i forbindelse med at biavlerorganisationerne skulle indstille voldgiftsmænd i fællesskab. (Se Siden sidst i januar). Det skal han have ros for. Denne gang var det for at snakke og gerne blive enige om udtalelse til revision af biavlsbekendtgørelser. Det ser ud til at man kan lave aftaler om biavlsforhold og aftaler der holder. Det er godt nyt. Jeg kan derfor kun anbefale, at vi alle giver vores formand ideer til hvad der skal drøftes og hvad man gerne skal have en fælles holdning til fremover. Hvis biavlerorganisationerne er enige kan vi få meget igennem som gavner biavlen, naturen og miljøet.

Jeg skal gerne komme med det første udspil.

EU-parlamentet har udtalt et stærkt ønske om støtte til biavlen. (Se artikler i de 2 seneste numre) Det vil derfor være oplagt at komme med en indstilling fra biavlerorganisationerne om hvordan en sådan støtte kan udmøntes i praksis. Det drejer sig om både støtte til forskning i bidød og bisygdomme, foranstaltninger til fremme af oprettelsen af økologiske kompensationsområder og økonomisk støtte til biavlere i vanskeligheder pga. bidødelighed. Landbrugsministrene (Fødevareministeren) vil derfor vanskeligt kunne sidde en henvendelse overhørig. Har du forslag til hvordan en sådan støtte bør være er vores formand mere end lydhør.

Som set i sidste nummer skal der holdes/er der afhold valg af regionsrepræsentanter. Når dette læses er der valgt repræsentanter i Region Sjælland, og i slutningen af februar bliver der holdt valg i Region Midtjylland. Se annoncen omme i bladet.

Når næste nummer udkommer, har der været holdt ordinært repræsentantskabsmøde. Det holdes den 14. marts på TDC i Vejle. Den 28. marts afholdes der Landsmøde i Thy. Se annoncen andetsteds i bladet. Vi håber at næste nummer af bladet, som jo er både nr. 3 og 4, når at udkomme dagen før.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 1, 2009

Så gik 2008 - og vi begynder på 2009, det bliver spændende, hvad året så vil bringe.

I 2008 ved vi hvad der er sket.

Regionsvalget, hvor vi blev 15 medlemmer i Repræsentantskabet, ifølge vores nye vedtægter.

Vi mangler at få styr på salg af bifamilier. Det er stadig "Det vilde vesten". Der bliver ikke udskrevet bøder, eller advarsler/henstillinger. På binævnsmødet d. 9. december gjorde jeg endnu engang opmærksom, at alle skal overholde loven - ikke mindst for at smitte til andre områder kan forhindres.

Landsmødet i Gram forløb rigtig godt - tak til arrangørerne. Det var de fremmødte medlemmer, der udformede den nye etiket, det må siges at være direkte demokrati.
Jan Olson holdt foredrag, som jeg tror, alle fik noget ud af.

Vi råder over 10 stregkoder, og har 7 i brug. Etiketter blev der ikke solgt så mange af, som jeg håbede på. Fremover skal vi kun betale for opstilling, så kommer investeringen ind igen.
Fragten var et dyrt bekendtskab, så i 2009 prøver vi at hente etiketterne i Odense, og så fordele dem i lokalforeningerne, og selvfølgelig må vi sende nogen af dem med posten, hvor det ikke er praktisk muligt at hente dem.

Markedsføringsordningen kunne vi ikke deltage i grundet manglende oplysninger fra DBF (det var vist også godt det samme).

De 5 biavlsforeninger har i enighed indstillet voldgiftsmænd samt suppleanter til Plantetilsynet - med ønsket om kursus til voldgiftsmænd og suppleanter, til sprøjtekursus af 12 timer + jura, så de er klædt ordentlig på. Så håber vi, Plantetilsynet kan finde midler til det.

Forretningsudvalget ønsker alle et godt og lykkebringende nytår.

"Siden sidst", blad nr. 1, 2009

Af Jørgen Jørgensen

Nu ved årsskiftet er det tid at se tilbage for at konstatere om vi nåede de ting vi havde sat os for. Det gælder både mht. vores egen biavl og med hensyn til foreningens virke.

Det første må hver enkelt gøre om med sig selv. Mange steder gik det ikke som man havde forventet eller håbet, men alligevel kom de fleste biavlere ud af året med et nogenlunde antal bier. Men det blev bestemt til et anstrengt år. Mange bifamilier døde i vinteren, honning var der ikke for meget af ret mange steder. Så økonomisk var året en katastrofe.

Heldigvis fik de fleste opformeret bifamilierne, så der indvintredes næsten lige så mange bifamilier som sidste år. Det har imidlertid ikke været gratis, så nu venter vi på, at Fødevareministeren finder ud af at hjælpe biavlen således som EU-parlamentet har anbefalet det. (Se artikel i sidste nummer).

Det glæder vi os til, ikke mindst fordi det vil være til stor fordel for den vilde - og den dyrkede - flora.

I DBL fik vi valgt nye regionsrepræsentanter efter at de nye vedtægter trådte i kraft. Der var ikke den store interesse for valgene, til gengæld har repræsentanterne givet mange nye input til foreningen. Det går godt med ideudviklingen og med samarbejdet, og det er bestemt det vigtigste.

I årets løb har vi desuden fået nye labels. De gamle er dog stadig gode, og kan også stadig fås. Vi har desuden fået farver på bladet, og det har givet det et stort løft. Indholdet er vist heller ikke blevet ringere.

Så er det desuden lykkedes at blive enige med de øvrige biavlsorganisationer om en fælles indstilling af voldgiftsmænd. Det er ikke meget at være fælles om, men det kunne måske være det første skridt til et bredere samarbejde. Det første skridt i den retning lykkedes jo som bekendt ikke. Jeg tænker på ”samarbejdet” om markedsføringsprojektet. Det var netop ikke et samarbejde og derfor lykkedes det ikke. Det var vist også godt at vi ikke skød penge i det projekt. Det er i hvert fald vores opfattelse, at de så havde været spildt.

Kigger vi lidt udenfor på biavlens betingelser, så har vi fået nye bekendtgørelser for biavl på Læsø, om voldgift ved biforgiftninger, om parringsområder og ikke mindst om skadegørere ved honningbier. Disse er opfølgning på lov om biavl, der jo blev vedtaget for et par år siden.

Desuden arbejder binævnet med en analyse, der ser på hele biavlsområdet. Den bliver forhåbentlig færdig først i det nye år.

Hvis vi så kan blive forskånet for de helt store vinterdødsfald ser det forholdsvis rimeligt ud for biavlen. Håbet har vi da.

Godt nytår!

 

"Formanden har ordet", blad nr. 11-12, 2008

Er DBL en protestforening? Svaret er nej.
Vi er en del af biavlen i Danmark. I vores vedtægter $2 stk. 1, skal vi under alle forhold varetage biavlens og biavlerens interesser.
Gør vi det, når vi vil se et budget for "Markedsføringsprojektet", som vi ikke kunne deltage i, da vi ikke kunne få lov til at se bare et budgetudkast? Vi kunne betale og ellers tie stille. Det blev kaldt samarbejde! Jeg gad nok se den bankmand, der sagde god for et projekt, uden at se et budget - måske lige undtaget Roskilde Bank.

Jeg er noget forundret over at læse: "For første gang nogensinde er materielforhandlere, grossister og biavlere gået sammen om at lave en fælles markedsføreingsindsats. Et samarbejde vi alle forventer os meget af, og som vil være til gavn for alle parter."
DBL og SDE's medlemmer er ikke Biavlere! Skal vi fremover f.eks. hedde Honningproducenter eller?

I DBL forstår vi en forhandlingssituation sådan, at man lytter til andres meninger og om muligt bøjer af, så vi i fællesskab kan få enderne til at nå sammen, hvis det er det der skal til.

Et ordsprog siger: "Mange kokke fordærver maden" - det må vi sande. På Fyn d. 7. nov. blev vi forbavsende hurtigt enige om indstillingen af bikyndig voldgiftsmænd, men vi var jo også kun 4 personer, der skulle være enige. Her måtte vi også bøje af, og ikke stå stejlt på posterne.
Jeg må give stor ros til Keld Brandstrup fra EB.

Så nu ser vi fremad. Lad os nu - en gang for alle - slå en streg i sandet og se fremad. Glem fortiden, den kan vi ikke bruge, hvis vi skal samarbejde - og det skal vi alle 5 Biavlerforeninger.

Jeg håber og be'r til, at det lykkes, ellers må vi have Keld Brandstrup på banen igen.

Mvh.
Arne Jensen

"Siden sidst", blad nr. 11-12, 2008

Af Jørgen Jørgensen

I oktobernummeret skrev vi om det manglende samarbejde mellem biavlsorganisationerne, og tidligere har vi også gjort opmærksom på, at det især er Danmarks Biavlerforening, der er problemet. Eller måske kun én person i den forening.
Det ser ud til, at det har hjulpet, så vi nu må rose i stedet for at kritisere. Det gør vi gerne.

For når vi kritiserer manglende samarbejdsvilje, må vi til gengæld også rose, når det lykkes at samarbejde.

Det, der er lykkes, er at lave en fælles indstilling af biavlskyndige voldgiftsmænd. Der var ikke noget det tydede på det tidligere på året, da SDE og DBL kom med forslag der tilgodeså alle organisationer, mens Danmarks Biavlerforening kom med deres eget forslag kun indeholdende egne medlemmer.

Heldigvis tog Keld Brandstrup fra EB kontakt til de øvrige foreningers formænd for at få løst problemet. Det lykkedes på et møde den 7. november at så en fælles indstilling. Det skal der lyde en stor tak for. Måtte det blive begyndelsen til mere fornuftig snak biavlsforeningerne imellem. Og måske lykkedes det, fordi ingen af formændene havde deres "støttepædagoger" med til at fortælle, hvad de skulle mene.
Se referat fra mødet inde i bladet.

Vi har hørt fra flere biavlere, at varroabehandlingen i år ikke alle steder har været effektiv. Det skal den være. Så både for din egen skyld, for sin nabobiavlers skyld og ikke mindst for biernes skyld sørg for at bierne ikke har varroamider. Det kan stadig nås her i begyndelsen af december, hvis du bruger oxalsyre. Og som opskriften i oktobernummeret fortalte skal bierne være fri for lukket yngel. Det var de først sent i år, så også derfor bør bierne tjekkes, hvis det ikke allerede er gjort.

Vi håber, at de mange nye bifamilier der er lavet i år pga de store vintertasb sidste vinter resulterer i at vi er befriet for megen smitte med sygdomme og derfor opnår en god overvintring.

Glædelig jul
og tak for i år

 

"Formanden har ordet", blad nr. 11, 2008

Der er da et lyspunkt - det ser ud til, at honningprisen stiger. Så må lagrene være tømte - "udbud og efterspørgsel".

Regionsrepræsentanterne mødtes i Vejle d. 20. september.
Referat kan læses under siden sidst.

Som en ekstra biindtægt kan vi jo lave bivokslys af overskydende voks.
På vores hjemmeside kommer der en brugervejledning.

God fornøjelse.

"Siden sidst", blad nr. 10, 2008

Af Jørgen Jørgensen

Det vigtigste der er sket i september måned er, at vi har holdt repræsentantskabsmøde i Vejle. Det var et godt møde, hvor stemningen var i top, trods det at der er problemer i biavlen. Måske ikke netop for os i DBL, men generelt. Se referat andetsteds i bladet.

Hos bierne er det sidste foder taget ned og hvis du ikke allerede har gjort det, så få fjernet pindene. De har gjort deres pligt. Har du ikke anvendt pinde, har du sikkert et problem med mider, men så er der heldigvis endnu en mulighed, nemlig oxalsyre. Se artikel om det inde i bladet.

Vi mangler myndighedernes anerkendelse af det store arbejde, som bierne gør for vores natur og miljø. I foråret måtte vi konstatere vintertab, som ikke set i mange år. Det har kostet at bringe antallet af bifamilier op igen. Det skal nok lykkes, men det ville have været dejligt med myndighedernes anerkendelse af det arbejde vi gør for natur og bestøvning. Anerkendelse i form af f.eks at kunne få sukkerafgiften tilbage. Andre erhverv har også mulighed for at få afgifter refunderet. Man kan godt kalde det støtte til den enkelte biavler for min skyld. Man kan også kalde det erhvervsstøtte eller miljøstøtte, det er sådan set ligegodt, bare vi fik anerkendelsen. Og det vil jo i sidste ende ikke koste samfundet noget som helst, tværtimod. Bestøvningsværdien af bierne er opgjort til 1,5 mia. i et normaltår med den nuværende bibestand. Hvad vil den så ikke være, hvis vi fik fordoblet antallet af bier? Men vi mangler politikere med visioner, og vi mangler biavlsorganisationer, der kan og vil samarbejde. Vi samarbejder godt med SDE og kan også med EB, mens en anden organisation har mere travlt med at forsøge at splitte os end med at samarbejde. Trist, men sandt.

Nå, vi lader os nu ikke kyse og opbakningen på repræsentantskabsmødet viste, at vi gør det rigtige. Hvornår er formandsberetningen sidst blevet klappet ud? Der var tilfredshed med arbejdet og der var tilfredshed med et stigende medlemstal. Vi glæder os allerede til næste repræsentantskabsmøde, der holdes lørdag d. 14. marts 2009 i Vejle.

Landsmødet holdes lørdag den 28. marts 2009 i Thy. Reserver allerede nu datoen.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 9, 2008

DBL's forretningsudvalg har trukket os ud af den fælles markedsføring, da vi ikke kunne få svar på de mest simple spørgsmål angående budget.

Som jeg tidligere har fremført, kan forretningsudvalget ikke bare betale, uden at have medindflydelse. Vi vil alle gerne have bedre tal på bundlinjen, men på de betingelser, som DBF fremførte, kan vi ikke deltage.

På det sidste møde i Middelfart, hvor også kassereren var med, fik vi ikke noget svar. Da jeg spurgte, hvad de 72.000,- kr. skulle gå til, fik jeg svar af Asger S. Jørgensen: IKKE I DETTE FORUM.
Så må vi sørge os selv: Hvor skal vi så få svar fra.

Når der skal et markedsføringsbureau på opgaven, er det vel begrænset hvad timeforbruget kan være for DBF.
Vi har to grossister, som er vant til markedsføring, hvorfor ikke bruge deres ekspertise?

Rundt om bordet var der mange idéer. Hvorfor have et bureau til at fortælle os, hvad vi ved i forvejen?

Det er vel også begrænset, hvor store partier honning, der kommer til salg? Mig bekendt, er honninhøsten meget lille i år, så udbud og efterspørgsel, skulle jo gerne give en højere pris.

Mvh. Arne Jensen

"Siden sidst", blad nr. 9, 2008

Af Jørgen Jørgensen

I august måned er bierne blevet gjort klar til næste sæson. Dvs. de har fået tilstrækkeligt med foder. Gerne op mod 20 kg. De er blevet varroabehandlet, og der hvor der har været behov for at skifte en dronning er det gjort, men de er endnu ikke pakket til vinteren.
Altså med mindre bierne har været på lyng, for så skal det først til at ske nu.
Resultatet af lyngen kendes endnu ikke i skrivende stund. Det gør derimod honninghøsten af den "almindelige" drift. Det resultat vil vi gerne kende, så send f.eks. besked med din repræsentant til repræsentantskabsmødet den 2. september i Vejle.

I foreningen er der sket meget i sommerens løb, altså ud over at vi har passet bier. Noget løfter vi sløret for i Vejle. Andet har I alle kunnet se - f.eks. er der sket noget med bladet. Men også hjemmesiden har nu langt flere oplysninger.

Vi har forsøgt med samarbejde med andre biavlerorganisationer om markedsføring. Det har kostet tid og kræfter og mange diskussioner, men det førte ikke til noget, vi overhovedet kunne bruge. Så fremtidigt samarbejde med Danmarks Biavler Forening må afvente at de får ny forretningsfører og evt. ny formand. Men så må vi jo samarbejde med andre organisationer. Det er ingen hemmelighed at vi har et godt samarbejde med SDE.

Vi har også fået nye etiketter. De ser faktisk rigtig godt ud - brug dem og vis "flaget". Det står vi os ved.
Vi får også hele tiden nye medlemmer. Det viser os, at der stadig er behov for alternativ til DBF. Der er en lille artikel om en ny biavler længere omme i bladet.

Er der nogle ting, du mener vi bør tage op på repræsentantskabet i Vejle, så sig frem. Enten til formanden eller til én af repræsentanterne. Jeg kan love at alle emner er velkomne og vil blive diskuteret.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 8, 2008

Ny bekendtgørelse om voldgift ved forgiftning af honningbier nr. 281

Kan ses på vores under "Lovstof"

§ 4 stk. 2

Plantedirektoratet udnævner for en 5-årig periode en biavlskyndig voldgiftsmand og 3 suppleanter i hver lokalområde efter en fælles indstilling fra: Danmarks Biavlerforening, Danske Biavleres Landsforening, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Dronningeavlerforeningen af 1921 samt Erhvervsbiavlerne.

Den biavlskyndige voldgiftsmand og suppleanterne skal være registrerede som kyndige biavlere og være bosiddende i lokalområdet.

Forretningsudvalget foreslog en fordelingsnøgle hvor ved hver forening indstiller en voldgiftmand og 3 suppleanter, i samme region. Den tilgodesete alle foreninger lige.

Vi kunne så tale om indstillingen, hvis der var en som der er "uspiselig" for andre foreninger. Men den blev ikke godtaget.

Angående bevis i biforgiftningssager er bevisbyrden svær at løfte. Mit råd er: Anmeld det straks.

Når skaden er sket:

  • Kontakt straks den lokale voldgiftsmand, hvis adresse man finder på: www.planteinfo.dk/bier/oversigt.pdf. du må ikke selv udtage bi- og planteprøver.
  • Overdæk straks de døde bier med sort plastik, så evt. rester af insektgifte ikke nedbrydes så hurtigt.
  • Undersøg de marker, som ligger inden for biernes flyveradius for friske kørespor (sprøjtespor).
  • Forhør dig hos andre biavlere i lokalområdet, om de også har observeret skader.

Sikring af bevismateriale:

  • Den lokale bikyndige voldgiftsmand kontakter en plantekyndig voldgiftsmand, således at der er repræsentanter fra begge parter, når bi– og planteprøver skal udtages. Der indsamles 2 sæt af alle prøver, hvoraf det ene sæt nedfryses. Prøverne tages hurtigst muligt og senest 24 timer efter anmeldelsen.

Pas på med at fare frem med bål og brand. Døde bier kan også skyldes sult, og taber man en forgiftningssag, kan det hurtigt blive dyrere end tabet af bierne.

"Siden sidst", blad nr. 8, 2008

Af Jørgen Jørgensen

Heldigvis er der stadig travlhed hos bierne, når dette skrives. Linden blomstrer og da vi har flere typer lind lige ved bigården giver det nektar i en rimelig lang periode. Vi har også hvidkløver på naboens græsmark. Det benytter bierne sig også af kan jeg se på de pollenlaster, de kommer hjem med. Endelig har vi en del gederams i engstykker nær bigården, så lige i øjeblikket ser det fornuftigt ud.

Hvad der derimod ikke ser fornuftigt ud er situationen omkring Markedsføringsprojektet.

DBL har meddelt vores samarbejdspartnere, at vi ikke ønsker at deltage i markedsføringsprojektet, fordi vi ikke kan få indflydelse på, hvad der skal ske i projektet. Vi kan heller ikke få at vide, hvad budgettets vigtigste poster skal indeholde, kun beløbet. Set fra vores side deltager Danmarks Biavlerforening med økonomisk gevinst i projektet, mens vi andre skal betale. Det er ikke rimeligt. Når vi så oven i købet ikke kan få at vide, hvad pengene skal bruges til hører al anstændighed op. Derfor sagde vi fra. Sådan ”samarbejder” vi ikke.

Danmarks Biavlerforening har flere gange ønsket at samarbejde med os og det vil vi for så vidt gerne, når det kan ske til fordel for biavlen. Men hver gang ender det med, at de vil bestemme det hele og så kan vi tilslutte os. Det er nu 3. gang vi har oplevet dette. Ærgerligt at det ikke kan lade sig gøre. Men så må vi jo søge samarbejdet hos andre organisationer, og der er da heldigvis flere andre som vi taler godt med og som vi kan samarbejde med.

Som jeg også skrev sidst, er vi mere end interesserede i at høre din mening om bladets indhold og layout. Vi har allerede fået flere tilkendegivelser, tak for det, men vil gerne høre flere. Ligeledes vil vi også gerne have ideer til artikler og indlæg i bladet. Alt har interesse – stort som småt.

Fortsat god honninghøst!

 

"Siden sidst", blad nr. 7, 2008

Af Jørgen Jørgensen

Nu er der igen gået en måned. Ja faktisk to siden jeg sidst skrev i bladet.

Dels har jeg haft travlt hos bierne – og jeg er jo også arbejdsramt – og dels var der ikke så meget nyt at berette om i sidste måned.

Bierne har opført sig godt. En enkelt bifamilie har sværmet midt i maj. Det skyldes nok mere biavleren end bierne. Biavleren havde for travlt til at gennemføre et tilstrækkeligt tilsyn da vinterrapsen var på sit højeste og derefter. Nå men så måtte jeg have stigen frem og få bisværmen fanget og huset. Det gode ved det er at jeg har forøget antallet af bifamilier, og det vil jeg gerne.

Nå i forretningsudvalget har vi drøftet flere ting i perioden. Og vi har snakket udvikling i og af foreningen. Markedsføring af honning er én side af sagen. Det skulle have været et projekt som alle foreninger er samlet om og hvor man via pjecer og andre tiltag satte fokus på de gode sider ved honning. Hvad det bliver til ved vi ikke endnu. Der blev godt nok holdt møde den 3. juni for at vi kunne blive enige om det videre forløb. Det blev vi ikke. De spørgsmål der blev stillet til projektet fra DBL, SDE og andre sider blev fejet af bordet af en arrogant Asger Søgaard Jørgensen, der sagde, at vores spørgsmål skulle besvares i et andet forum. Dette andet forum er den valgte ledelse af foreningerne. Men hvad hjælper det, når formanden for DBF er usynlig. I hvert fald svarer han ikke på de E-mails der bliver sendt til ham.

Se også formandens bemærkninger om samme emne i lederen.

Vores blad er nu for tredje gang udsendt i farver. Det sker også af hensyn til markedsføringen af Dansk Biavl. Om vi bliver ved på denne måde eller vi evt. udsender bladet i en lidt anden udformning farvemæssigt kommer vi til at snakke om inden næste nummer udsendes. Derfor vil vi gerne have nogle tilbagemeldinger om udseendet. Synes I om det nye udseende? Hvis ja, er det så så meget bedre, at I vil betale nogle få kroner mere i kontingent for at bevare farverne? Eller er det unødvendigt med farver?

I juninummeret var der en artikel om honningurt (og andre planter) i randzoner på hvidkløvermarker. Den hed: Få et merudbytte i honning. Og den ligger helt i tråd med beretningerne fra Sønderjylland for et par år siden, hvor man så tilsvarende udbytter. Jeg citerer fra SDE-nyt nr 4-2005 side 7: ”½ ha vårraps og ½ ha honningurt gav plads til 30 kasser bier med 50 kg honning i snit.”

Så måske skal vi til at dyrke biplanter som hovedafgrøder? Tja, 1500 kg honning pr ha kan vel konkurrere med de fleste afgrøder, og hvis man så oveni kan sælge frøene fra honningurt, hjulkrone m.v….

Det kunne være, at man skal snakke lidt med naboen.

God honninghøst.

 

"Formanden har ordet", blad nr. 6, 2008

Vi kan importere honning, men vi kan ikke importere bestøvning?

Det er rigtigt, uden bestøvning, vil mange fugle og dyr mangle deres vinterføde. Vores bier er nødvendige i bær- og frugtplantager. Landet har en stor eksport af frø, som skal bestøves. Kløver kan slet ikke klare sig uden, for vi har ikke nok vilde insekter til, at de kan klare opgaven.

Så dansk honning - gerne med dette mærke!

DBL's logo

Jeg kan oplyse, at det sælger. Vi skal have forbrugeren til at købe dansk honning for miljøets skyld.
Du kan nå at bestille nye etiketter. Deadline er 4. juni, og de leveres i uge 24. du må gerne bestille lidt rigeligt, jo flere etiketter, jo mindre pris pr. stk.

Bestillingsseddel kan printes ud fra hjemmesiden. Der kan også leveres blanke etiketter.
Ring til undertegnede eller kassereren.

Det er svært at stemple på etiketterne, da der er en plastik-belægning, skal man bruge en hurtigtørrende stempelsværte, styrke 191, tørretid ca. 30-40 sek. Og det anbefales at opbevare stempelpuden i en lufttæt plasticpose, så den ikke kan tørre ud.

Vi har rigtig meget på hjemmesiden
Prøv "Lovstof" og der er 3 bekendtgørelser, og vi skal nok få dem alle ind på et link.

I år, med den dødelighed der har været i vinter, skulle det ikke være svært at få bestøvning, eller hjælp en ven med at få biavlen op at stå igen. Næste gang er det måske dig selv, der er på den. Så hjælp hinanden med bestøvningen, så landmanden ikke lider store tab.
For mit vedkommende, har jeg mistet ca. 50 % af dem, jeg har på kløver. De andre bigårde er der ikke sket noget med.

Et lille suk: Der er stadigvæk for meget udbrud af bipest. Hvordan får vi styr på det. Det er vel ikke sådan, at nogen sælger syge familier, som de selv har synet. Det er ikke ulovligt, men hvis det var biler, du havde købt hos en brugtvognsforhandler, og han selv kunne syne den inden leveringen, ville du være tryg ved det?

 

"Formanden har ordet", blad nr. 5, 2008

Kære medlemmer!
Som den kvikke læser nok har bemærket er bladet i farver. Dette har kunnet lade sig gøre takket være vores trofaste annoncører.
Så støt dem - de støtter os!

Lokalnyt er kogt ind. Vi har meget stof i øjeblikket (heldigvis), så der ligger artikler over til næste gang.

Har du set:
Prøv at klikke på "Honningmarked" til venstre. Har du noget du vil købe eller sælge, så klik på salg og udfyld salgssedlen. Det er gratis.
Du kan også gå direkte til www.honning-marked.dk.

Vi har fået nyt layout på vores etiketter. Nu med gul cellebund og nu så man kan sætte sit eget præg på etiketten.
Leveres i flere varianter. Se andet steds i bladet. For at få dem så billigt som muligt skal vi give en samlet ordre. Så jeg vil anbefale at købe til 1 års forbrug eller måske 2.
Udkastet bliv fremlagt på landsmødet og forretningsudvalget har prøvet at få de vænsentligste ting med. Der kom mange forslag fra de fremmødte til den ny etikette.

Egenkontrolkort bliv også fremlagt og de fremmødte fik et med hjem. Det er muligt selv at printe et kort ud. Gå ind på "Egenkontrol" til venstre og find det.

Det ser lidt dyster ud hvad angår dødeligheden i vore bifamilier.

De bedste ønsker om et godt biår.

Arne Sejersten Jensen

"Siden sidst", blad nr. 5, 2008

Af Jørgen Jørgensen

Den vigtigste begivenhed siden sidst er, at vi har holdt landsmøde i Gram i Sønderjylland. Der er et fyldigt referat fra mødet andetsteds i bladet.

Det var et ganske fornuftigt møde, hvor de nye regionsrepræsentanter mødtes for 2. gang i løbet af en måned. Derudover blev der gennemgået en række nye tiltag, som forretningsudvalget og repræsentantskabet har arbejdet med igennem de seneste måneder.

Bladet blev nævnt, især at det bør komme til den 1. i måneden. Det er selvfølgelig helt rigtigt. Det vil vi også meget gerne, og vil bede om lidt hjælp til at kunne gøre det. Hjælpen kan bestå i, at man sender artikler og kommentarer i god tid før deadline, for så kan vi alle nå at få tingene gjort til tiden.
Det er især vigtigt, når der er møder og lignende, der annonceres lige op til det tidspunkt, hvor de finder sted. Så tak for hjælpen fremover.

På landsmødet holdt Jan Olsson foredrag om Primorskybierne. Det er der en artikel om inde i bladet.
Desuden viste Jan en oxalsyrefordamper efter samme princip som biavlerne i Primorsky bruger. Der er en beskrivelse og billeder, også i dette nummer.

Desuden har Jan Olsson beskrevet, hvordan manglende midenedfald ved behandling IKKE betyder at miderne er resistente mod bekæmpelsesmidler, men at det snarere er bierne der er resistente mod varroa. Se på den måde er resistens jo pludselig blevet positivt.

I forretningsudvalget har vi arbejdet med forslag til nye etiketter. Disse er vist i bladet. Da de gør sig bedst i farver, har vi også arbejdet på at få økonomien i farvetryk i bladet til at hænge sammen. Det er lykkedes så langt, at vi nu forsøger.
Vi har valget mellem at lave 12 numre om året igen, eller lave bladet i farver. Vi kan ikke magte begge dele på én gang, selv om økonomien ser positiv ud igen. I den forbindelse kan tilføjes at landsmødet var tilfreds med økonomien men også at vi blev opfordret til at være påpasselige.

Det fører så til, at vi endnu ikke har fået en afklaring på det projekt som Asger Søgård Jørgensen fra DBF fik kuldsejlet. Ikke fordi vi ikke har rykket for et møde. Der sker bare ikke noget, men så bruger vi da ikke flere penge på det.

 

Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 "Formanden har ordet", blad nr. 3-4, 2008

Hvorfor blev DBL stiftet i 1977?

Ja, en af grundene var at Danmarks Biavler Forening (DBF) ville inddrage sukkerpengene i den slunkne foreningskasse.
Vores mærkesag er stadig som dengang at offentlig støtte skal komme den enkelte biavler til gode og ikke forsvinde i organisationernes administration.

Lidt orientering til Dansk Biavls læsere:
På grund af de lave honningpriser prøver biavlere og grossister at skabe et mersalg via et EU-projekt. De deltagende organisationer og virksomheder er: DBF, DBL, ErhvervsBiavlerne (EB), Jakobsen & Hvam a/s, SDE og Scandic Food a/s, og der er åben for flere deltagere.

Se nu lidt på disse ansøgninger.
Den til EU er afvist, idet den på visse områder ikke opfylder kravene i kommissionens forordning. Så det er en OMMER.

Nu prøves med midler fra promillefonden alene.
Se bilag 2: EU ansøgning: 10% for at administrere projektet?
Se bilag 2 : Generalomkostninger 2% = 15.000 kr? Sikkert rimeligt.
Se bilag 3: Generalomkostningerne er steget til 18.000 kr. Hvorfor?

Fra promillefonden er ansøgt og bevilget 252.000 kr. Men se nu er det danske bidrag ikke i alt 420.000 kr, men 392.000 kr. Altså 28.000 kr lavere. Hvorfor? Der har ikke været talt om fordelingsnøgle endnu. Jeg venter stadig på svar fra Bjarne Sørensen, DBF.

I de 3 bilag ses tydeligt, at det er/var DBF’s mening at tjene på projektet. Uanset projekt har de til hensigt at tjene ca. dobbelt så meget, som de skal give ud. Og så kan vi andre betale.

DBF har ikke lært noget i de sidste 30 år. Der er om muligt endnu mere brug for DBL i dag end for 30 år siden.

Repræsentantskabet var samlet i Vejle d. 8. marts 2008.

Der er valgt 8 nye repræsentanter og 7 fra det gamle repræsentantskab, så det er blevet til 15 repræsentanter, hvor vi før var 11 - og husk, at ifølge de nye vedtægter, får regionerne 1 ny repræsentant, for hver 30 medlemmer - så flere medlemmer, mere indflydelse til regionen.

Der blev drøftet nye tiltag, som vil blive fremlagt på landsmødet d. 5. april 2008. Så mød op, og vær med til at udstikke kursen fremover.

Jeg har skrevet artiklen: "Advarsel". Den skal tages alvorlig, for at det ikke skal gå helt galt for dansk biavl.

På repræsentantskabsmødet blev det vedtaget, at give tilskud til nye lokalforeninger, bl.a. annoncer, kontorhold og at medlemmer af repræsentantskabet, vil være behjælpelige med oprettelsen.

Nu går vi og venter på foråret, lad os ikke håbe, at rygterne taler sandt, angående vinterdødelighed.

M.v.h. Arne S. Jensen

"Siden sidst", blad nr. 3-4, 2008

Af Jørgen Jørgensen

Siden sidst har der i alle regioner været afholdt møder, hvor der skulle vælges regionsrepræsentanter.

Det skete allerede i slutningen af januar i de to regioner på Sjælland/Hovedstaden, og i februar i de tre øvrige regioner.
Jeg skal ikke her fortælle hvem der blev valgt. Det kan ses i listen over regionsrepræsentanter, der er optrykt andetsteds her i bladet.

Noget andet er så, at der ikke mødte ret mange op til møderne. Det får os da til at tænke over, om det er den rigtige måde at vælge repræsentanter på. Vi er klar over at hvis valgene blev afholdt i forbindelse med møder i lokalforeningerne ville der møde flere frem. Men vi vil jo netop vælge repræsentanter for områder og ikke for lokalforeninger. Kun på den måde er vi tro mod et af formålene med foreningens stiftelse. (Et andet formål nævner Arne i sin leder).
Men vi tager meget gerne mod gode råd om hvordan vi gør.

Den 8. marts blev der holdt repræsentantskabsmøde på transportcentret i Vejle. Her kunne en del af repræsentanterne se hinanden i øjnene. Det forlyder, at det var et godt møde. Se referat fra mødet andetsteds i bladet.

Det næste, der løber af stabelen, er Landsmødet. Det forventer vi os meget af i år. Det er jo nu besluttet og indføjet i vedtægterne, at landsmødet er det sted, hvor foreningens politik vedtages. Derfor har du direkte indflydelse i foreningen ved at møde op på landsmødet og give din mening til kende. Vi tror det vil styrke foreningens arbejde. Det har i hvert fald været meningen.
Repræsentantskabet har naturligvis en mening om, hvad vi skal gennemføre i det kommende år. Derfor blev der også nedsat en række arbejdsgrupper til at komme med ideer og føre nogle af disse ud i livet. Se invitationen til landsmødet.

Endelig har vi arbejdet sammen med de øvrige biavlsorganisationer samt grossister på at markedsføre honning.
Asger Søgaard Jørgensen fra Danmarks Biavlerforening skulle lave ansøgningen, for det havde han jo erfaring i. Vi betalte 10.000,- kr. for arbejdet, og hvad er resultatet? Pengene er smidt ud af vinduet. Vi får ingen EU-midler. Ansøgningen overholdt ikke kravene. Jeg ved så ikke, hvad erfaringen er værd. Det er vi ikke tilfredse med, som I vil kunne forstå – også skrevet i lederen.

Nå men vi skal kigge til bierne. De fleste er forhåbentlig overvintret fornuftigt. Ellers må de hjælpes. Og er der døde bifamilier, skal der lukkes for disse, så der ikke spredes smitte, indtil stadet kan rengøres og desinficeres.

God biavlssæson!

 

Biavlernes formand
Arne Jensen er hobbybiavler og har arvet interessen for bier fra sin far. Nogle af de ældste bistader, han har, er fra begyndelsen af halvtredserne, og han kan stadig huske, da han og faderen sammen hentede de nyindkøbte bistader på stationen i 1952. Arne Jensen, der bor i Roskilde, er 65 år og tæt på at lade sig pensionere. For to år siden blev Arne valgt til formand for Danske Biavleres Landsforening, der tæller 450 medlemmer. Han er også kasserer i Hedeboegnens Biavlerforening.
"Formanden har ordet", blad nr. 2, 2008

Hvordan bliver vi kendte ude i biavlskredse?

Der er mange hobbybiavlere, der ikke ved hvem vi er, og hvad vi står for.

Vort medlemskontingent er beskedent. Vi leverer faktisk meget fagligt stof. Vores blad er bare i sort/hvid, og vi udsender det selv, hvorved vi kan holde omkostningerne nede, trods portoforhøjelse.

DBL og SDE repræsenterer ca. 16% af biavler og ca. 40% af Danske Bifamilier (Det er kun et gæt) for vi ved ikke, hvor mange bifamilier, der er i Danmark.

Nå, men en ting er jeg glad for. Både DBL og SDE fik sæde i det nye Binævn, undertegnede sidder for DBL og Ditlev Bluhme for SDE.

Forkortelser i dansk biavl
DJF Danmarks Jordbrugsforskning
DBF Danmarks Biavlerforening
DBL Danske Biavleres Landsforening
SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere
DR21 Dronningebiavlerforeningen af 1921
EB Erhvervsbiavlerne
TFB Tidsskrift for biavl, fagblad for DBF
DB Dansk Biavl, fagblad for DBL
SDE-NYT Fagblad for SDE

For øvrigt et meget spændene arbejde, som jeg deltager i med stor glæde. Mit forhold til DBF er godt, jeg taler jævnligt med DBF’s formand Bjarne Sørensen. Vi mødes da også til nævnsmøder og får altid en god snak. Vi samarbejder og har gode møder, sammen med SDE (lige børn leger som bekendt bedst).

Men kære medlemmer, vi skal op på barrikaderne: SKAF NYE MEDLEMMER.

For det første kan vi undgå prisforhøjelse på bladet, da det ikke koster ret meget mere at lave 100 stk. blade ekstra.

Vi kunne jo tæppebombe aviserne med læserbreve! Eller har I nogen forslag? Noget skal der gøres. Vi kan ikke passivt se, at medlemstallet falder. Nu havde vi lige fået et pænt overskud i regnskabet. Der er jo nok nogen der siger: Hvad gør han selv? Jeg fik bombesprængt et Tappernøjestade. Låget blæste i 2 stykker. Jeg anmeldte det til den lokale landbetjent, og politirapporten ses jo også af bladene, så jeg blev ringet op af lokalredaktøren fra Kalundborg Folkeblad, Høng afd., om han måtte komme og se. Det sagde jeg naturligvis ja til. Næste dag var der en artikel i avisen (har været bragt i D.B).

Flere planter skal testes til sommer
Tjørnehøj ved Gørlev lagde i sommer jord til et eksperiment, et feltforsøg, som er etableret i et samarbejde mellem landmand Henrik Hansen, biavler Arne Jensen, seniorforsker Per Kryger og frøfirmaet Prodana. Formålet er at få afprøvet, hvilke blomstrende planter der egner sig bedst, hvis der skal skabes et merudbytte i honningproduktionen. Samtidig får man også testet forskellige alternative efterafgrøder, der kan være til gavn og glæde for vildtet i markerne. Efter hvidkløveren sås der planter som hjulkrone, honningurt og boghvede, der forlænger sæsonen og giver biavleren et merudbytte. Mens de alligevel står der, pynter de i landskabet og giver skjul for vildtet. Forsøget skal fortsætte næste sommer, hvor planten blodkløver også skal testes.

Så blev jeg ringet op af TV-øst, og der blev lavet et indslag, som blev vist samme aften.

Vores lokalredaktør ville gerne skrive om vores bier, så d. 31. maj 2007, var der en helside, som også kom i Venstrebladet (Holbæk).

Den 23. juli 2007 var der besigtigelse af vores forsøgsmark.

Den 24. juli 2007 fyldte vi en helside, som også blev bragt i Venstrebladet.

Forsøget vil blive offentliggjort i samarbejde med DJF og DBL når analyseresultaterne kommer fra Tyskland. Bl.a. såtidspunkt af planterne, så de ikke blomstrer samtidig med hvidkløveren, så der er et merudbytte af honning. Mere herom til foråret.

Igen lørdag d. 15. dec. 2007, hele forsiden af Kalundborg Folkeblad, artikel om biernes vinterleje. DBL skal være bedre til at hjælpe DJF med at få flere penge til projekter. Det kan ikke være meningen, at DBF skal have ca. halvdelen af EU-midler. Jeg giver ikke meget for deres forsøg, lad dog en videnskabsmand sætte den slags på hjul. Næste gang der uddeles EU-midler, må vi være med, og ikke kun anbefalet DJF’s projekter. Så EU-midler kan komme alle biavlere til gode.

Per Kryger
Seniorforsker Per Kryger, er ansat på forskningscenter Flakkebjerg, der hører under Århus Universitets Jordbrugsvidenskabeligs Fakultet.
Han beskæftiger sig blandt andet med diagnose, bekæmpelse og forebyggelse af bisygdomme, kontrol af importerede bier og uddannelse af biavlere.
Feltforsøget i Gørlev er led i et forsøg med bibeplantninger, der indledtes sidste år med Iignende feltforsøg i mindre skala ved forskningscentret.

Nå-ja, hvad med læserbreve i vores eget blad??

Angående PR-materiale, prøv at ringe til en af os fra forretningsudvalget, og hør nærmere.

I Hedeboegnens Biavlerforening vil vi prøve at fremstille diverse udstillingsmaterialer, herunder observationsstader. Har I idéer, så kom med dem, vi kan bruge dem.

Vi modtager gerne billeder, og andet, som kan bruges som PR.

Opskrifter.

Hedeboegnens Biavlerforening har i 2007 startet skolebigård.


Mvh.

Arne Jensen

"Siden sidst", blad nr. 2, 2008

Af Jørgen Jørgensen

I januarnummeret skrev jeg at forretningsudvalget ville holde møde i midten af december for at aftale de nødvendige ting i forbindelse med bl.a. valg til det nye repræsentantskab. Det fik vi også gjort. Samme dag holdt vi også møde med repræsentanter for SDE. Vi ville blandt andet diskutere forhold af fælles interesse.

Vi har mange fælles interesseområder. Vi ser nogenlunde ens på markedsføring af biavlen og biavlens produkter, på varroabekæmpelse, på forholdene på Læsø osv. Samtidig har vi også interesse i at arbejde sammen om disse ting, fordi vi bedre kan få gennemført vores politik, når vi har samme holdning. Det var en god snak, som der senere vil komme nogle, tror vi, fornuftige ting ud af.

Men i DBL snakkede vi også valg. Vi blev enige om, hvem der skulle arrangere de forestående valg, hvordan de kunne foregå osv.

Sidste gang skrev jeg, at man har stemmeret i den region, hvor man bor. Man skal være registreret som medlem hos sekretariatet for at kunne stemme. Kan man så ikke betale sit medlemskontingent den aften, hvor valget finder sted? Jo, det kan man. Det kræver så blot, at den der modtager betalingen, ringer til Bent Aarup og foretager registreringen. Så er formalia i orden, og hvorfor gøre det vanskeligere end nødvendigt?

Grunden til at det er nødvendigt med registreringen, er at man har én repræsentant pr påbegyndt 30 medlemmer i en region. Derfor kan det jo medføre, at man lige når over det tal der giver en ekstra repræsentant i regionen, og derfor kan man lige så godt få valgt vedkommende også. Ellers går der jo to år (nogle steder kun et) inden man kan få valgt den ekstra repræsentant, man egentlig havde ret. til. Det er antallet af medlemmer på valgtidspunktet, der er afgørende for antallet af repræsentanter.

Som det ser ud nu, forventer vi følgende antal repræsentanter i de forskellige regioner:

Region Nord: 5 repræsentanter
Region Midt: 4 repræsentanter
Region Syd: 4 repræsentanter
Region Sjælland: 2 repræsentanter
Region Hovedstad: 1 repræsentant

For at kunne være med til at vælge repræsentant skal man møde op til valgmødet i den region, hvor man har stemmeret. Længere omme i bladet er der annoncer for valgmøderne. På valgmøderne vil der også være lejlighed til at møde de nuværende repræsentanter. Desuden vil der blive holdt foredrag om bisygdomssituationen eller vist film og/eller få en fornuftig biavlssnak. Så forvent, at der bruges en aften på arrangementet de fleste steder. Alle medlemmer er velkomne også uden at man er medlem af en lokalforening.

Dernæst snakkede vi repræsentantskabsmøde. Det næste møde holdes den 8. marts på DTC i Vejle. Nye repræsentanter bedes notere datoen, der er ikke lang tid fra det sidste valg til dette møde. Her skal vælges formand, næstformand osv. samt lægges op til de beslutningsforslag om foreningens politik, der skal vedtages på landsmødet. Landsmødet holdes den 5. april på Den gamle Kro i Gram. Se annonce inde i bladet, og reserver datoen. Det bliver anderledes end det plejer. Nu skal der jo træffes beslutninger som repræsentantskabet skal rette sig efter om foreningens politik og arbejde.

Endelig blev der snakket om flere forskellige markedsføringstiltag. Det første som vi arbejder på sammen med alle andre biavlerorganisationer ved vi stadig ikke mere om, før vi får besked fra EU. Andre tiltag kommer der langt mere om på repræsentantskabsmødet og især på landsmødet, hvor vi præsenterer noget om hjemmeside, noget om etiketter og noget om reklamemateriale både til foreningsbrug og til den enkelte biavler. Ikke mere om dette nu. Der skal jo også være noget at komme til møde om. Husk nu at næste nummer først kommer om knap 2 måneder i ugen efter påske, men deadline er den 12.marts netop pga. påsken.

 

Biplanter "Formanden har ordet", blad nr. 1, 2008

Ja, så starter vi på et nyt år.

Vi skal være meget opmærksomme på sygdom i vores bifamilier. Det fremmer jo ikke honningproduktionen med syge familier. Vi må håbe der bliver penge til forskning i smittekilder, så vi lettere kan modstå et tryk udefra.

Landsmødet på Fyn, synes jeg var meget vellykket, og især Axel Michelsens foredrag, vil jeg sent glemme. Nå jeg håber det ikke går så galt.

Husk landsmøde i Sønderjylland lørdag d. 5. april 2008. spørgeskema undersøgelsen var ikke noget at skrive hjem om. Vi bør jo kunne gøre det bedre, når nu Flakkebjerg beder om vores tal, så Seniorforsker Per Kryger kan danne sig et indtryk af vinterdødeligheden.

Private købs og salgsannoncer måtte vi ikke gøre gratis, men forretningsudvalget fremsatte et nyt forslag, så lad os se om det også bliver stemt ned. Det gav ellers liv i bladet.

Danmarks første lov om nationalparker blev vedtaget 24. maj 2007. mon der kunne blive et lille areal til nogle biavlere.

Det er lovligt at slynge tavlerne i sit køkken, der må selvfølgelig ikke laves mad imedens, så små biavlere har også en chance for lidt sødt.

Små fødevareproducenter fik lov til at overleve, da loven blev lavet om, så den gjaldt hele landet. Det var jo også meget naturligt. Det kan jo ikke passe, at man ikke må tage et glas med over til tante Birthe på den anden side af bæltet.

Jeg håber, at det nye økologiske middel til behandling mod veroamider, vil vise sig brugbart.

Honningreklamer vil jeg vente med at fortælle om, da jeg ikke ved hvor vi står på nuværende tidspunkt.

30 års jubilæum gik meget smertefrit - ingen fest. Vi venter til vi har råd.

Jeg ønsker alle et godt nytår.

Mvh Arne


Årets farve er RØD

"Siden sidst", blad nr. 1, 2008

Af Jørgen Jørgensen

Når dette læses – omkring årsskiftet – er vores nye vedtægter på vej til at skulle føres ud i livet, i hvert fald hvad angår valg af regionsrepræsentanter.

Vi ved endnu ikke hvor mange repræsentanter der skal vælges. Det afgøres jo af medlemstallet i de forskellige regioner. Der skal vælges én repræsentant for hver påbegyndt 30 medlemmer i en region, samt suppleanter. Hvis vi derfor får medlemsfremgang kan vi sagtens blive mange repræsentanter. Og det er medlemstallet i regionen på tidspunktet for valget, der er afgørende for hvor mange repræsentanter, der skal vælges. Ifølge § 4 i de gældende vedtægter er man medlem, når kontingentindbetalingen er registreret og det skal foregå i sekretariatet, dvs. hos Bent Aarup Sørensen. Bare for at der ikke skal være tvivl.

Som skrevet sidst afholdes valget i løbet af februar måned 08. (Et enkelt sted allerede i januar). De endelige retningslinier finder vi frem til på et udvidet forretningsudvalgsmøde den 16. december. Desværre kan vi ikke nå at få disse retningslinier med i dette nummer, men i februarnummeret skal vi nok fremkomme med alle relevante oplysninger.

Hvad der allerede er aftalt – det blev det på amtsrepræsentantskabsmødet – er, at der er valg i alle regioner i 2008, selv om det efter vedtægterne egentlig kun skal være i de ”lige” regioner. Det sker fordi nogle foreninger ligger i to regioner, og hvem er så valgt for hvilken region?

Derfor afholdes valg i alle regioner. I region Midt og region Sjælland gælder valget dog kun for et år mens det i de øvrige regioner gælder for to år. Man har stemmeret i den region, som man hører til.

Der er ikke begrænsninger på, hvor man opstiller. Det er således muligt at opstille udenfor den region hvor man bor, selv om det muligvis ikke bliver almindeligt. Men deri er der jo ingen ændring.

Vi er ikke meget for at viderebringe rygter, men når de er positive går det nok. Det forlyder, at honningprisen er på vej opad. I hvert fald ser det ud til at man nu kan afsætte honning til stigende priser. Det hilser vi meget velkomment.

Et andet rygte er derimod knapt så sjovt. Nemlig, at der allerede nu kan ses udbredt bidød i visse områder. Nogle af tilfældene er dog ikke rygter, men oplysninger vi har på første hånd. Der har været tilfælde af, at bifamilier er forsvundet fra staderne kort tid efter fodringen uden at efterlade hverken foder eller yngel eller andet der kan fortælle om hvorfor. Hvis du finder døde familier og kan tage prøver af bierne opfordres du til at sende en prøve til analyse på Flakkebjerg. Og, nej, DBF, det er IKKE på grund af pinden. Det er nemlig også sket hos biavlere, der oplyser, at de ikke bruger pind.

Vintertid er tid til at blive klogere. Det kan vi blive ved at deltage i lokalforeningernes møder. Her møder man ligesindede og får altid en god snak.

Ellers kan man jo fordybe sig lidt i biavlslitteraturen. Biblioteket har stort set alt og skaffer gerne hjem på bestilling. Brug den mulighed hvis du har tid til overs.

Godt nytår!