Vedtægter
Vedtægter for Danske Biavleres Landsforening
Foreningen
$ 1.
Foreningens navn er: Danske Biavleres Landsforening.
Det kan forkortes til DBL. Foreningens adresse er formandens.
$ 2.
Foreningens formål er at samle danske biavlere i en landsforening, som:
- Under alle forhold varetager biavlens og biavlernes interesser.
- Udgiver et medlemsblad med et rimeligt fagligt indhold.
- Bladets navn er: Dansk Biavl.
- Lader trykke en fælles etikette - se § 8.
- Søger at oprette lokalforeninger landet over.
- Arbejder for, at biavlerne, gennem deres arbejde med bierne, placerer dem i naturen, så de på bedst mulig måde er i stand til at bestøve vores kultur- og vilde planter, så de derigennem er med til at bevare en mangfoldig flora.
- Medvirker til at fremme sunde, fredelige og yderige bier gennem avlsarbejde.
Lokal- og specialforeninger.
$ 3.
Lokalforeninger varetager lokale biavlsinteresser. Specialforeninger inden for biavl
kan optages med særlig status. Forhandlinger om specialforeningers status føres mellem
D.B.L.'s repræsentantskab eller forretningsudvalg og den pågældende specialforenings
bestyrelse. I sidstnævnte tilfælde forelægges resultatet for repræsentantskabet til
godkendelse. Lokal- og specialforeningers økonomi er, bortset fra det opkrævede
kontingent til DBL, Landsforeningen uvedkommende.
Medlemmerne.
$ 4.
Medlemskab af Landsforeningen opnås ved henvendelse til tilsluttede lokal- eller
specialforeninger, til regionsrepræsentanter eller direkte til Landsforeningen.
Landsforeningens sekretariat foretager medlemsregistre¬ringen. Medlemskabet er først
gældende, når kontingentindbetalingen er registreret, og først da er medlemmet dækket
af ansvarsforsikringen, og det modtager så medlemsbladet for resten af året.
Landsforeningens styrelse.
Repræsentantskabet.
$ 5.
Landsforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet, der sammensættes af
repræsentanter valgt i hver af landets regioner, således at der vælges én repræsentant
for hver påbegyndt 30 medlemmer i regionen. Repræsentanterne vælges for 2 år ad gangen.
Regionsrepræsentanter og suppleanter vælges på et valgmøde i regionen, der afholdes
af landsforeningen i samarbejde med lokalforeningerne. Valgmødet afholdes inden det
ordinære repræsentantskabsmøde i marts måned.
For at være valgbar til repræsentantskabet, må den opstillede kandidat ikke være medlem
af en anden landsdækkende biavlsorganisations bestyrelse. Regionsrepræsentanterne kan
kun videregive deres mandat til regionens suppleanter.
I lige år vælges repræsentanter fra Region Nord, Region Syd og Hovedstaden. I ulige år
vælges repræsentanter fra Region Midt og Region Sjælland.
Der afholdes hvert år mindst to repræsentantskabsmøder.
Det første ordinære repræsentantskabsmøde afholdes i marts.
På dette møde konstituerer repræsentantskabet sig med formand, næstformand og kasserer.
Der vælges desuden en revisor, samt en revisorsuppleant, blandt foreningens medlemmer.
Revisorvalget er gældende for 2 år, og der vælges derfor én hvert år.
Det andet repræsentantskabsmøde afholdes i september.
Møderne indkaldes med 21 dages varsel, vedlagt dagsorden, samt relevante bilag.
Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt uanset antal fremmødte repræsentanter.
Der føres forhandlingsprotokol over møderne. Denne underskrives af repræsentanterne
inden mødernes afslutning.
Formand, næstformand og kasserer danner forretningsudvalget, der varetager
foreningens daglige drift.
Repræsentantskabet kan nedsætte udvalg til at løse opgaver.
Repræsentantskabets beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal,
bortset fra spørgsmål om vedtægter og foreningens opløsning, jvf. § 10.
Dagsorden for det ordinære repræsentantskabsmøde i marts skal mindst
indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent, protokolfører og to stemmetællere.
- Forretningsudvalgets beretning.
- Forelæggelse af revideret regnskab og medlemsliste.
- Forelæggelse af budget.
- Fastlæggelse af kontingent til landsforeningen.
- Indkomne forslag.
- Valg af formand, næstformand og kasserer.
- Valg af en revisor, samt en suppleant.
- Eventuelt.
Forslag der ønskes behandlet på de ordinære repræsentantskabsmøder,
skal være formanden i hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødet.
Udover de ordinære repræsentantskabsmøder kan der afholdes yderligere
repræsentantskabsmøder efter behov. Forretningsudvalget eller mindst 5
repræsentanter kan forlange indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Forretningudvalget.
$ 6.
Forretningsudvalget varetager foreningens daglige drift, herunder al kontakt til
offentlige myndigheder på foreningens vegne.
Der føres protokol over forretningsudvalgets møder.
Kopi af protokol udsendes til repræsentantskabet efter hvert møde indenfor 7 dage.
Forretningsudvalget kan, i samråd med repræsentantskabet, antage den fornødne
sagkyndige hjælp til regnskabs- og sekretariatsopgaver.
Kontingenter.
$ 7.
Medlemskontingent til DBL fastsættes på repræsentantskabsmødet i marts måned.
Lokalforeninger kan derudover fastsætte deres eget kontingent. Kontingentindbetaling
kan ske enten til lokalforeningen eller til DBL's sekretariat. Det skal være DBL i
hænde senest 31. december. Indbetalingerne fra lokalforeningerne skal være vedlagt
en liste over de medlemmer, den omfatter. Jævnfør § 4.
Bomærke og etiketter.
$ 8.
Foreningens etikette indgår som foreningens fælles bomærke.
Foreningens registrerede bomærke må kun anvendes af DBL's organisation og medlemmer
og der må ikke foretages rettelser eller tilføjelser i den tekst den leveres med.
Landsmøde.
$ 9.
Hvert ar i april/maj måned afholdes der landsmøde, hvor alle medlemmer af DBL kan
deltage.
Mødet indkaldes gennem Dansk Biavl, senest en måned forud. Dagsordenen skal indeholde:
- Valg af dirigent og protokolfører.
- Forretningsudvalgets beretning om foreningens drift ved formanden.
- Beretning fra regionerne.
- Regnskabsredegørelse ved kassereren.
- Debat om foreningens forhold og beslutning om foreningens arbejde i det kommende år.
- Foredrag om aktuelle biavlsspørgsmål.
Vedtægter/Landsforeningens opløsning.
$ 10.
I alle spørgsmål om vedtægtsændringer eller foreningens opløsning, skal mindst 2/3
af de fremmødte repræsentanter stemme for forslaget, for at det har gyldighed.
Forslaget om foreningens opløsning skal desuden vedtages på 2 på hinanden følgende
repræsentantskabsmøder.
Landsforeningen kan dog ikke opløses, så længe mindst 10 medlemmer ønsker den bevaret.
I tilfælde af Landsforeningens opløsning tilfalder dens midler bipestbekæmpelsesarbejdet
i Danmark.
Således vedtaget på repræsentantskabsmødet d. 22. september 2007.
|